Venner, vi skal til det igen: Jeg har dokumenteret, hvad jeg som doven vegansk type egentlig spiser på en dag.
Hvorfor?
Fordi det er sjovt. Og fordi det kan være overraskende rart at stalke andre for at finde ud af, hvad de spiser. Det er lidt som når man kigger i andres toiletskabe – det er ikke fordi, det er vigtig viden, men alligevel kan man ikke helt lade være (årh, hold op. I gør det også).
Denne dag er dét, man ville kalde en standard dag i mit liv lige nu. Jeg skal hverken på uni eller arbejde, men i stedet være derhjemme og forsøge at få lavet speciale og overspringshandle ved at se The Charlotte Show på MTV eller pintereste projekter, jeg aldrig kommer til at bruge. Jeg er ret heldig med, at jeg ikke rigtigt behøver at bekymre mig om madpakker eller planlægning, men faktisk kan lave varm mad til alle måltider, hvis jeg ellers gad. Jeg startede min dag med masser af kaffe og en masse planlægning, og sluttede dagen i en sofa sammen med mine bedste veninder, som jeg ses med næsten hver torsdag. Livet er ok!
Here goes:
08:00: KAAAAAAAFFE. KAFFE. KAFFE, KAFFE, KAFFE.
I ved det godt: jeg er ikke morgenmenneske, og det første, jeg gør om morgenen, er søvndrukkent at sætte vand over til en kande stempelkaffe. Og ja, jeg drikker som regel det hele. Og ja, det skal jeg virkelig også se at gøre noget ved. Men det bliver lige en anden dag, ik’. Jeg drikker som regel min kaffe sort, medmindre jeg har lavet et eller andet lækkert alá cashewfløde, jeg kan komme i. Og så er jeg verdensmester i at lave kaffe, hælde det op og lade det stå, indtil det er blevet lunkent, fordi jeg har glemt alt om det. Det er én af mine dårligste vaner og jeg prøver virkelig at ændre på det. Hver morgen. Træning, venner!
09:35: Smoothiebowl med all them toppings
Lol, så så man lige mig blive typen, der står i sit køkken om morgenen og blender frugt. Hvem fanden skulle egentlig have troet det? Jeg havde lyst til noget let og koldt, da jeg natten inden lå i min seng og spiste pomfritter (it happens). Derfor havde jeg en følelse af, at jeg faktisk virkelig ikke var sulten, da jeg vågnede – men omvendt havde jeg brug for noget sundt, der kunne vende skuden, så jeg vurderede, at smoothiebowl var vejen frem.
Jeg fortryder altid lidt, når jeg får smoothie eller nicecream til morgenmad, fordi jeg faktisk ikke synes det gør noget særlig godt for mig. Om morgenen fungerer jeg helt klart bedst med salt frem for sødt og protein frem for kulhydrat, så selvom der faktisk kan snige sig en betydelig mængde kalorier ind i en smoothiebowl, synes jeg alligevel, at jeg bliver hurtigt sulten igen og har større tendens til at crashe sidst på eftermiddagen. Hvorom alting er, så er smoothiebowls virkelig lækre og følelsen af at spise kakaomilkshake med toppings til morgenmad er aldrig skidt, eftermiddagscrash eller ej. I min smoothiebowl havde jeg frosne bananer, blåbær, havtorn, dadler, lidt havregryn, vanilje, kakao og vand. Jeg toppede med gojibær (kan ikke beslutte om jeg er fan eller slet ikke, men føles meget bloggeragtigt at have dem stående), mandler, kokosmel og frisk banan.
13:00: Ristet rugbrød med karryhummus
Til frokost skød jeg billeder af karryhummus, og så er det jo bloggerens privilegium at spise det bagefter. Jeg serverede det i generøse mængder på ristet rugbrød med avokado og syltede rødløg (opskrift fra Valdemarsro) + nogle grøntsagsstave ved siden af.
15:30: Kokoskugler med havregryn
Som snack spiste jeg to kokoskugler (opskrift her), som jeg fandt i køleskabet. Elsker mig selv for, at jeg altid fylder mit køleskab (og køkkenskabe… og fryser) med alle mulige ting, som jeg bagefter glemmer alt om. Og så en dag finder jeg noget derinde og bliver lykkelig på egne vegne over, at jeg engang har været så genial. Det er lidt, som når man finder penge i en lomme eller den læbepomade, man fandme ikke har kunne finde, i en gammel taske. Nå, men som forventet blev jeg voldsomt eftermiddagssulten og spiste faktisk også et stykke rugbrød mere lige bagefter, som jeg var for sulten til at tage et billede af… I kan visualisere.
18:40: Pizza
Om aftenen holdt jeg filmaften med mine veninder. Jeg elsker dem af mange årsager, men én af dem er, er der er fuldstændig bred enighed om, at en pizza og en pose chips til hver ikke blot er velkomment, men forventet. Påkrævet, nærmest. Hader når folk vil dele en pizza og man skal forklare dem, at man hellere vil have skåret begge arme af og flytte til Herning, end man nogensinde vil gå med til at dele sine kulhydrater (her er det en fordel at være veganer, for når man bestiller sin pizza uden ost, løber man sjældent ind i et dele-problem). Jeg fik en pizza med løg, artiskok, peberfrugt og chili og det er faktisk måske den bedste pizza uden ost, jeg nogensinde har fået. Ved siden af delte vi en bakke pomfritter og drak en masse cola, og ærligt: selvom man ved, at man bliver straffet for det dagen efter, så er det en af de helt store glæder i livet at gå amok på den måde. Jeg havde godt nok planer om at levne lidt, så jeg havde nem frokost til dagen efter, men det er lidt samme koncept, som når jeg siger til mig selv, at jeg vil løbe en tur: det sker ikke og jeg ender med at ligge på sofaen i stedet for. Oh well. Sorry, not sorry.
20:30 Chips og Oreos
Yes, that’s right. Yours truly har en jernvilje, når det kommer til snacking, og en enkelt lille bitte pizza skal ikke holde mig fra at leve mit liv – så efter pizza gik jeg direkte videre til chips og Oreos. Yaas. Jeg nåede desværre ikke at dokumentere det ømme øjeblik, da jeg havde spist for meget brød til at være effektiv (I kender det godt), men måske i virkeligheden meget godt ikke at dokumentere, hvordan 4 piger med massive foodbabies lå strandet i sofaen og kæmpede om pladsen som bloggere på Papirøen.
Og ja, bare en lille serviceinfo: OREOS ER VEGANSKE. Ding ding ding. Det er noget, der kommer bag på de fleste, og som stadig er så fantastisk en nyhed, at jeg ind imellem tager mig selv i at tjekke efter, bare for at være helt sikker på, at jeg ikke har misset noget. Men det er de! Veganske! Og jeg takker de højere magter for, at noget så fantastisk har overgået mig. Det er ikke et særligt lækkert produkt, sådan i teorien, nejnej, men det forhindrer dem ikke i at smage åndssvagt godt. Case closed.
Et par timer senere kravlede jeg hjem i seng, helt træt og glad, men med en influenza snigende op på mig, som kun eskalerede de næste par dage. Moralen? Når din krop vil have pizza, så giv den pizza. Der er sikkert en grund til det!
There you have it. A day in the life of The Queen of Snacks. Until next time!