Venner, det er tid igen! Jeg synes, at de her hvad jeg spiser på en dag-indlæg er virkelig sjove og hyggelige at lave. Heldigvis er mit indtryk også, at folk for det første godt kan lide at snage i andres spisevaner, for det andet godt kan lide at se, at veganere ikke kun spiser bladselleri, så det er win-win-win! Nedenstående er fotodokumentation af, hvad jeg spiste i går. Om mandagen arbejder jeg på biblioteket, så der kan jeg bedre lide at småsnacke, når jeg løbende har tid, end jeg kan lide at spise store måltider.
Okay.
Her er hvad jeg spiste d. 25-09-17:

Normalt er jeg ikke den store fan af havregryn om morgenen, for jeg synes det er lidt for sødt og gør mig sulten igen ret hurtigt. Meeeen når man allerede dagen inden kan mærke, at det bliver en af de morgener (og det gør det som regel om mandagen), så er det super smart ikke at skulle gøre andet end at hive et glas ud af køleskabet om morgenen og bare spise. Mine overnight oats bestod af 1 dl havregryn, 2 dl rismælk, 1 tsk god kakao, 2 dadler, en håndfuld mandler, tranebær og lidt kokosmel. Det rørte jeg sammen og satte i køleskabet natten af over. I morges rørte jeg det rundt og toppede med friske figner (et must, når man er på Instagram) og lidt æble. Det smager af slik! Hvilket ja, er sådan noget man siger, når man forsøger at forholde sig positivt over for sund mad… Men det er fandme rigtigt. Lover!

Jeg har min famøse snackingpose med på arbejde i dag. Og når jeg siger i dag, så mener jeg mere eller mindre alle dage. Jeg har næsten altid en pose med frugt og grøntsager med, så jeg har noget at snacke i, før jeg bliver sådan vildt sulten, men hvor der alligevel er risiko for, at jeg går hen og bliver lidt sur, hvis jeg ikke får noget.

Jep. Min frokost i dag er noget så inspirerende som ristet rugbrød med hummus og peberfrugt. Ikke noget kunstværk, men lækkert nok alligevel og ret nemt at overskue om morgenen. Hummusen er en hjemmelavet hummus med bagt peberfrugt, som bliver delt i morgen, hvis alt går vel!

Jeg snacker lidt fra min snackpose hele dagen, og lige nu spiser jeg nødder. Jeg er normalt ikke så glad for nøddeblandinger, fordi de altid indeholder alt for mange peanuts (ALTID!), og fordi de ofte indeholder helt op til 500 kalorier i en lille bitte pose, som man overhovedet ikke bliver mæt af. MEN denne her havde jeg fået som gratis gave fra Nemlig (giv mig nu bare det sponsorat), så jeg lapper dem i mig, og kunne faktisk virkelig godt lide dem.

Helt hårde, grønne er mine yndlingsæbler, og jeg har spist mindst ét om dagen de sidste mange måneder, nu jeg lige tænker over det. Kunne virkelig godt tænke mig at blive bedre til at spise lidt mere eksotiske frugter, men altså.. Det holder bare. Og et æble om dagen…









