COOKIE DOUGH NICE CREAM MED PEANUT BUTTER OG BANAN
Den nemmeste veganske is, som kan varieres i det uendelige.
Ingredienser
- 6-7 frosne bananer
- 6 udstenede dadler
- Lidt salt
- 1 tsk kardemomme
- 2 spsk peanut butter (eller anden nøddesmør)
- 1 dl plantedrik
- 50-100 gram mørk chokolade (tjek, at den er vegansk)
Sådan gør du
- Kom alt, undtagen chokoladen, i en food processor eller blender og kør, indtil du har en lækker, smooth is. Bland med hakket chokolade og spis den med det samme eller kom den i en beholder og lad den fryse i 1-2 timer, så den bliver lækker og scoopable.
- Står isen for længe, kan den godt krystallisere lidt - men det hjælper at lade den tø op på køkkenbordet, hvis den er blevet lidt for bundfrossen.
- Spis og vær glaaad!
VEGANSK CHOKOLADEMILKSHAKE MED KAFFE OG DADLER
Ingredienser
- 1 frossen banan
- 2 friske dadler
- 2 tsk instantkaffe
- 1 spsk god kakao
- 2-2,5 dl plantedrik
- 5 halve valnødder (kan udelades)
Sådan gør du
- Tilsæt alle ingredienserne til blenderen og kør, indtil du har en fed, cremet smoothie. Tilsæt evt. lidt mere plantedrik, hvis du kan lide en tyndere konsistens. Drik med sugerør og nyd livet!
VERDENS NEMMESTE PEANUT BUTTER/BANAN SMOOTHIE
Ingredienser
- 1 frossen banan
- 1 spsk peanut butter
- 2 friske dadler
- ½ tsk vaniljepulver
- 2,5 dl plantedrik (jeg brugte hasselnød)
Sådan gør du
- Kom alle ingredienserne i en blender, food processor, smoothie maker eller hvad du nu ejer og kør, indtil smoothien er lækker og cremet og dadlerne er blendet ud. Haaaps haps haps!
PEANUT BUTTER/BANAN SMOOTHIEBOWL
Min yndlings smoothiebowl med peanut butter, banan, dadler og spinat - ikke fordi spinat er lækkert, men fordi man ikke kan smage det. Genialt eller genialt?
Ingredienser
- 2 frosne bananer
- 2-3 friske dadler
- 1 spsk peanut butter
- 2-3 kugler frossen spinat
- Lidt salt
- Iskoldt vand
Toppings
- Mysli
- Mørk chokolade
Sådan gør du
- Kom alle ingredienserne i din blender, smoothieblender eller food processor. Jeg starter med så lidt vand som muligt og tilsætter så efter behov, så jeg er sikker på, at min smoothiebowl ikke bliver for flydende.
- Kom i en stor skål og top med fx mysli, hakket mørk chokolade eller frisk frugt. Haaaps!
PUMPKIN SPICE NICE CREAM
Den bedste måde at fryse bananer på, er at vente til de er overmodne, skære dem i skiver og fordele dem i fryseposer, så de ikke ligger oven i hinanden. Når du så skal bruge dem, så tager du dem bare op af fryseren og kommer dem i food processoren. Hvis du ikke gider at lave et glas med pumpkin spice (søg efter det her på min blog eller klik på linket i indlægget), så brug julede krydderier som kanel, ingefær, nelliker eller allehånde.
Ingredienser
- 2 frosne bananer
- 3 dadler
- 1-2 tsk pumpkin spice
- Evt. lidt plantemælk
- 1 håndfuld veganske julekiks jeg brugte Ginger Nuts fra McVitie's, men pebernødder ville være et godt bud
Sådan gør du
- Kom skiveskårne frosne bananer i en food processor eller blender og top med dadler, pumpkin spice, et par julekiks og evt. en smule plantemælk. Kør, indtil du har en tyk, gennemblendet is uden klumper. Smag til med rigeligt pumpkin spice og tilsæt evt. mere mælk, hvis du bedst kan lide en blødere konsistens.
- Slut af med knuste kiks på toppen og spis, spis, spis. Velbekomme!