PUMPKIN SPICE HUMMUS
PUMPKIN SPICE HUMMUS
Ingredienser
- 1 dåse kikærter
- 2 fed hvidløg
- 1-2 tsk pumpkin spice
- ½ tsk stødt chili
- ½ dl olivenolie
- Saft fra 1 citron
- salt og peber
- 1 spsk sirup sirup kan udelades, hvis man ikke er til det, men jeg synes det smager fantastisk. Fungerer især godt, hvis du serverer hummus sammen med frugt eller kiks.
Sådan gør du
- Kom alle ingredienserne i en food processor og kør, indtil hummusen har en perfekt konsistens. Start med 1 tsk pumpkin spice og smag til herefter. Jeg brugte 2 og synes, den blev perfekt, men det er en smagssag.
- Server på ristet rugbrød eller som dip til grøntsager. Opbevar i en lufttæt beholder i op til 1 uge i køleskab.
- Velbekomme!
BØNNEPOSTEJ
Vegansk bønnepostej alá leverpostej
Denne opskrift er til én lille portion og kan holde sig i køleskabet i op til en uge.
Ingredienser
- 1 dåse kidneybønner (400 gram)
- 1 fed hvidløg
- 1 spsk olie
- ½ tsk paprika
- 2 tsk citron
- salt og peber
Sådan gør du
- Dræn kidneybønner og læg dem i en food processor sammen med olie, paprika, citron og lidt salt og peber. Blend indtil det er blevet til en blød masse. Smag til med salt og peber.
- Spis på ristet rugbrød med agurkeskiver på toppen.
HUMMUS MED GRILLET PEBERFRUGT
Hjemmelavet hummus med peberfrugt
Hummus kan både laves med hjemmekogte kikærter eller kikærter fra dåse. Jeg synes, at begge dele fungerer, men laver det oftest med dåsekikærter, fordi jeg glemmer at sætte kikærter i blød.
Hummus handler om at bruge dét, man har, så fyr den af med ekstra krydderier, andre former for bønner eller olier.
Hummus kan holde sig ca. en uge i køleskabet.
Ingredienser
- 2 røde peberfrugter
- 1 dåse kikærter
- 1 spsk tahin (kan udelades)
- 3 spsk olivenolie
- 2 fed hvidløg
- Saft fra 1 citron
- salt og peber
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 220 grader.
- Skær peberfrugterne i både og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bag i ovnen i 20 minutter, indtil de er godt bagte, men uden nødvendigvis at være svedne i kanterne.
- Tag peberfrugterne ud af ovnen og lad dem køle af. Overfør herefter til food processoren sammen med resten af ingredienserne og kør, indtil konsistensen er, som du vil have. Tilsæt mere eller mindre olie, alt efter hvor flydende, du kan lide din hummus.
- Smag til med salt og peber. Opbevar i en lufttæt beholder i køleskabet.
NEM SVAMPEPATE
VEGANSK SVAMPEPATÉ
Ingredienser
- olivenolie
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 250 gram svampe
- 1 dåse kidneybønner
- ½ dl Soyafløde
- 1 tsk fint salt
- ½ tsk allehånde
- ½ tsk basilikum
- stødt chili
Sådan gør du
- Varm lidt olivenolie op på en stor pande ved middel til høj varme. Tilsæt groft hakkede løg og steg i 3-5 minutter. Tilsæt herefter groft hakket hvidløg og hakkede svampe til panden. Steg videre i nogle minutter, indtil al væsken fra svampene er væk og det hele er godt brunet. Jeg kan godt lide at lade det stege, til grøntsagerne er helt brunede og karamelliserede, for det giver den dybeste smag.
- Tilsæt kidneybønner, soyafløde, salt, basilikum, allehånde og en lille smule stødt chili og steg videre, ca. 1 minut. Overflyt til en blender eller en food processor og kør, indtil patéen er helt gennemblendet. Smag til med masser af friskkværnet sort peber og evt. flere krydderier, men husk at smagene bliver kraftigere, når patéen har trukket.
- Overflyt til en beholder og lad hvile i køleskabet natten over. Patéen bliver meget fastere, når den er kold, så du skal ikke være bekymret, hvis du synes, den virker lidt flydende.
- Server præcis, som du ville servere leverpostej eller spis den f.eks. på kiks. Velbekomme!
KLASSISK HUMMUS
Back to work: Sandwich med hummus, avokado og spirer
Ingredienser
Nem hummus
- 1 dåse kikærter, drænede
- ½ dl olivenolie
- 2 fed hvidløg
- 2 tsk spidskommen
- Saft fra ½ citron
- salt og peber
Sandwich
- Brød
- ½ tomat, skåret i skiver
- ½ avokado, skåret i skiver
- salt og peber
Sådan gør du
- Kom de drænede kikærter i en food processor og blend sammen med citron, olivenolie, spidskommen og hvidløg, indtil det er gennemblendet. Smag til med rigeligt salt og peber.
- Saml sandwichen i rækkefølgen: brød - en god skefuld hummus - avokado - tomat - salt og peber. Spis og vær glad!