Reklame: Opskriften er udviklet i betalt samarbejde med True Greens.
True Greens er en virksomhed, som jeg godt gammeldaws crusher på. De skaber veganske krydderier af alle slags, skabt til at hjælpe med at få god smag i vegansk dip, kager og madretter af alle slags. Jeg kendte dem godt i forvejen, men havde aldrig taget mig sammen til at bestille noget fra dem (kæmpe fejl), så da de spurgte, om jeg var frisk på et samarbejde, kunne de da bare lige tro, at jeg var det! Jeg valgte at bestille deres plantebaserede kage kit, fordi … Well, duh, fordi jeg godt kan lide kage og det ligesom var det første, der faldt mig ind at lave. Jeg testede flere forskellige opskrifter (bl.a. er deres pandekage mix en kæmpe vinder!), men endte alligevel med at vælge den her opskrift til vores samarbejde: Vegansk krydderkage med verdens lækreste karamel smørcreme. Heeej hej hej hej.
Selve krydderkagen smager af efterår og jul og røde næser og vanter, men fungerer alligevel ret fint som en sommerkage, der elsker at være i selskab med en god kop kaffe. Det er sådan en kage, der ikke generer nogen. Den gør ikke noget vrøvl af sig. Den er bare blød, saftig og smagfuld. Og så med en smørblød frosting ovenpå, lavet med deres Karamel Flødeskums Mix, som egentlig er en mix lavet til at give karamelsmag til vegansk flødeskum (øh, okay, genial idé!), men jeg valgte at kaste mig ud i iværksætteri af fineste skuffe og bruge det til at give smag til frostingen i stedet for. Det smager gyldent og lækkert, og gør en kæmpe forskel for kagens endelig resultat. Til pynt har jeg brugt Hindbær Topping og Rose Topping med små, tørrede roser. Ikke fordi roser smager specielt godt, lad mig være ærlig, men det ser til gengæld virkelig, virkelig fint ud, og jeg elsker, hvor smuk den her kage er blevet. I ve’ godt, at jeg normalt ikke har tålmodighed til pynt, fordi jeg som regel nået at spise kagen, før den overhovedet kan nå at køle af … Men jeg gjorde det i dagens, og samarbejdets, anledning, og jeg er næsten helt stolt af mig selv, faktisk.
Vegansk krydderkage er:
- Absurd nem at lave og kræver ingen særlige teknikker
- Fyldt med varme krydderier (deraf navnet krydderkage. Tak, Sofie! Selv tak)
- Toppet med den blødeste, lækreste smørcreme
- Både perfekt til sommer og vinter
- En kage med ingen dikkedarer – og det ka’ vi godt li’!
Hvad siger du? Skal vi ikke igang med at bage?
Med ønsket om en skøn dag fyldt med støvsugede gulvtæpper, gennemluftede dyner og og trætte hunde!
Vegansk krydderkage med karamelsmørcreme
Ingredienser
Krydderkage med Cake Magic krydderi
- 2.5 dl plantedrik
- 2 spsk æblecidereddike
- 4.5 dl hvedemel
- 1.5 dl sukker
- 2 tsk bagepulver
- lidt salt
- 2 toppede tsk Cake Magic
- 1 dl smagsneutral olie
Karamel smørcreme
- 150 gram smørbar
- 3 dl flormelis
- 4 tsk Karamel Flødeskums Mix
Til topping
- Hindbær Topping
- Rose Topping
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.
- Rør plantedrik sammen med æblecidereddike, og stil til side. Meningen er, at det skal skille (mmm, skille!), så det har samme effekt som et surmælksprodukt.
- Saml alle tørre ingredienser i en skål, og brug et piskeris eller en elpisker til at piske sammen med den smagsneutrale olie og blandingen med plantedrik/æblecidereddike.
- Overfør til en smurt springform. Både Ø20 og Ø24 kan egentlig bruges, men vælger du 24, skal den måske have lidt ekstra bagetid.
- Bag i ovnen ca. 30 minutter, indtil en kødnål kommer rent ud.
Karamel smørcreme
- Lad kagen køle helt af, før du laver frosting (jeg ved godt, det er svært at vente, men du må virkelig love mig, at du prøver): Kom smørbar i en skål sammen med Karamel Flødeskums Mix, og pisk laaangsomt flormelis i, så det bliver helt inkorporeret i en tyk, fluffy smørcreme.
- Fordel smørcremen i et generøst lag ud på kagen, og top evt. med Hindbær Topping og Rose Topping for at gøre det fiiiint.
- Spis, og vær glad!
Psst …
Hvis du er på udkig efter andre opskrifter på kage, så prøv:
2 Kommentarer