Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.
Rør plantedrik sammen med æblecidereddike, og stil til side. Meningen er, at det skal skille (mmm, skille!), så det har samme effekt som et surmælksprodukt.
Saml alle tørre ingredienser i en skål, og brug et piskeris eller en elpisker til at piske sammen med den smagsneutrale olie og blandingen med plantedrik/æblecidereddike.
Overfør til en smurt springform. Både Ø20 og Ø24 kan egentlig bruges, men vælger du 24, skal den måske have lidt ekstra bagetid.
Bag i ovnen ca. 30 minutter, indtil en kødnål kommer rent ud.