RØD LINSESUPPE MED KOKOSMÆLK
Rød linsesuppe med kokosmælk
Ingredienser
- 2 spsk olie
- 1 løg, hakket
- 3 fed hvidløg, hakket
- 3 tsk rød karrypasta
- 3 tsk tomatpuré
- 2 tsk karry
- 1 tsk kanel
- ½ tsk cayennepeber (kan udelades)
- 1 dåse flåede, hakkede tomater
- 1 dåse kokosmælk (400 ml)
- 4 dl røde linser, skyllet godt
- 1 liter grøntsagsbouillon Evt. lidt mere, hvis suppen koger for hurtigt ind.
- 1 spsk citronsaft
- 2 tsk sukker
- salt og peber
Sådan gør du
- Kom linserne i en sigte og skyl godt dem godt igennem.
- Varm olien op ved medium varme i en stor gryde og steg det hakkede løg i 3-5 minutter, indtil det begynder at brune i kanterne. Tilsæt herefter hvidløg, karrypasta, tomatpuré, kanel, karry og cayennepeber og steg lidt videre, ca. 30 sekunder. Rør godt og hold øje med, at krydderierne ikke brænder.
- Tilsæt de flåede, hakkede tomater, kokosmælken og bouillonen. Rør rundt og tilsæt herefter de røde linser.
- Giv suppen et opkog og lad den herefter simre i 30 minutter, indtil linserne er møre. Sørg for at røre jævnligt, da linserne godt kan finde på at sætte sig fast i bunden. Hvis bouillonen koger for hurtigt ind, kan det blive nødvendigt at tilsætte noget mere undervejs - det kommer helt an på, hvilken konsistens man bedst kan lide.
- Når suppen har kogt tilsættes sukker og citronsaft, og suppen smages til med salt, peber og krydderier efter behov.
- Server med et godt brød og godt selskab.
GULERODSSUPPE MED KOKOSMÆLK OG KARAMELLISEREDE LØG
Gulerodssuppe med kokosmælk og karamelliserede løg
Opskriften er glutenfri og kan gøres vegansk, hvis man bruger sirup i stedet for honning.
Ingredienser
Til suppen
- 2 spsk olie Steg evt. i smør, hvis retten ikke behøver at være vegansk
- 2 løg, hakkede
- 300 gram skrællede kartofler (ca. 4 stk)
- 1300 gram skrællede gulerødder
- 4 fed hvidløg
- 3 stængler bladselleri
- 2 tsk stødt chili
- 1 tsk kanel
- 2 tsk karry
- ½ tsk sort peber
- 1,5 liter grøntsagsbouillon
Til afslutning
- 1 dåse kokosmælk (400 ml)
- 3 spsk citronsaft
- 1 tsk honning (brug sirup, hvis du er veganer)
- salt og peber
Til servering
- 2 spsk olie Steg evt. i smør, hvis retten ikke behøver at være vegansk.
- 4 løg
- Lidt persille til at drysse over
Sådan gør du
- Kom olie og smør i en gryde og varm op ved medium varme. Hak løgene groft og kom dem i, når smørret er smeltet. Lad dem stege ved medium varme i 20-30 minutter, indtil de er karamelliserede og helt mørke. Husk at røre i dem jævnligt, så de ikke brænder fast.
- Mens løgene karamelliserer, skrælles kartoflerne og gulerødderne. Hak dem i mindre stykker sammen med bladsellerien.
- Når løgene er karamelliserede kommes kartofler, gulerødder, bladselleri og hvidløg i gryden. Tilføj kanel, karry, chili og peber og rør rundt. Tilsæt bouillonen.
- Lad suppen simre i omkring 20 minutter, indtil grøntsagerne er møre.
- Mens suppen simrer, laves de karamelliserede løg, som skal ovenpå. Hak løgene som du ønsker (jeg foretrækker at halvere dem og skære dem i skiver) og lad dem stege i smør ved medium varme, indtil de er bløde og helt mørke. Dette tager ca. lige så lang tid, som suppen skal koge.
- Når suppen har kogt, blendes den igennem med en stavblender, indtil den er helt glat. Tilsæt til sidst kokosmælk, citronsaft og honning. Smag til med salt og peber og smag, om den skal have ekstra krydderier.
- Server suppen med løg og persille på toppen og et godt brød ved siden af.
SYGDOMSBEKÆMPENDE LINSESUPPE MED CITRON OG INGEFÆR
Linsesuppe med søde kartofler og ingefær
Ingredienser
- olivenolie
- 1 løg, hakket
- 2 fed hvidløg, hakket
- 1 stort stykke ingefær, skrællet og hakket Jeg er kæmpe fan af ingefær og bruger et stykke ca. på størrelse med en tommelfinger, men gør hvad du bedst kan lide.
- 2 søde kartofler (ca. 300 gram), revet
- 200 gram røde linser
- 1.5 liter grøntsagsbouillon
- 1 tsk spidskommen
- 2 tsk karry
- 1/4 tsk chilipulver
- Saft fra ½ citron
- salt og peber
Sådan gør du
- Varm lidt olie op i en stor gryde og tilsæt løg, hvidløg, ingefær og de revne, søde kartofler. Steg i et par minutter og tilsæt herefter de røde linser, grøntsagsbouillon, karry, spidskommen og chili. Kog i ca. 20 minutter, indtil linserne er møre og det hele er kogt godt sammen. Smag til med citron, salt og peber og server i dybe skåle. Velbekomme!
TORTILLASUPPE MED MAJS OG BØNNER
Tortilla suppe
Ingredienser
- 1 spsk olie
- 1 løg, hakket
- 4 fed hvidløg, hakket
- 1 liter grøntsagsbouillon
- 1 dåse flåede, hakkede tomater (400 gram)
- ½ squash, skåret i tern
- 1 middelstor sød kartoffel, skåret i tern
- 1 dåse udrænede kidneybønner
- 1,5 tsk spidskommen
- 0.25 tsk stødt chili
- 1 tsk oregano
- 1.5 dl frosne majs
Forslag til toppings
- avokado
- Bagte tortillapandekager
- Tortillachips
- creme fraiche
Sådan gør du
- Varm olien op i en stor gryde og steg løg og hvidløg ved medium varme. Efter et par minutter tilsættes grøntsagsbouillon. Lad koge under låg i 15 minutter.
- Efter 15 minutter tilsættes squash, søde kartofler, tomater, bønner, majs og krydderier. Lad koge yderligere 15 minutter.
- That's it - suppen er færdig! Server med tortilla chips, bagte tortillapandekager eller avokado og nyd livet!
NEM KARTOFFELSUPPE MED SØDE KARTOFLER
Nem kartoffelsuppe
Denne opskrift er nok til 4-6 personer.
Ingredienser
Kartoffelsuppe
- 2 spsk olivenolie
- 700 gram kartofler, skrællede
- 300 gram søde kartofler, skrællede
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 1,3 liter grøntsagsbouillon
- ½ dl Soyafløde Kan udelades, men giver en god cremet konsistens. Erstat evt. med rigtig fløde.
- salt og peber
Topping
- Frisk rosmarin
- Hasselnødder
- Brød
Sådan gør du
- Skræl kartoflerne og skær dem i chunky tern. Hak løg og hvidløg så fint, som du orker.
- Varm olivenolien op i en stor gryde ved medium varme. Tilsæt de hakkede kartofler, løg og hvidløg og steg under omrøring i ca. 5 minutter, indtil grøntsagerne er bløde.
- Tilsæt bouillonen til gryden og lad suppen simre i 20 minutter, indtil grøntsagerne er møre nok til at blive blendet.
- Tag af varmen og blend med en stavblender, indtil suppen er tyk og cremet. Smag suppen til med friskkværnet sort peber og evt. salt, hvis den mangler. Tilsæt soyafløde og rør rundt.
- Server i dybe skåle og drys lidt hakket frisk rosmarin og hakkede hasselnødder på toppen.
- Velbekomme!