Go Back

Rød linsesuppe med kokosmælk

Forb. tid10 min
Kogetid30 min
Samlet tid40 min
Antal: 6 personer

Ingredienser

  • 2 spsk olie
  • 1 løg, hakket
  • 3 fed hvidløg, hakket
  • 3 tsk rød karrypasta
  • 3 tsk tomatpuré
  • 2 tsk karry
  • 1 tsk kanel
  • ½ tsk cayennepeber (kan udelades)
  • 1 dåse flåede, hakkede tomater
  • 1 dåse kokosmælk (400 ml)
  • 4 dl røde linser, skyllet godt
  • 1 liter grøntsagsbouillon Evt. lidt mere, hvis suppen koger for hurtigt ind.
  • 1 spsk citronsaft
  • 2 tsk sukker
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Kom linserne i en sigte og skyl godt dem godt igennem.
  • Varm olien op ved medium varme i en stor gryde og steg det hakkede løg i 3-5 minutter, indtil det begynder at brune i kanterne. Tilsæt herefter hvidløg, karrypasta, tomatpuré, kanel, karry og cayennepeber og steg lidt videre, ca. 30 sekunder. Rør godt og hold øje med, at krydderierne ikke brænder.
  • Tilsæt de flåede, hakkede tomater, kokosmælken og bouillonen. Rør rundt og tilsæt herefter de røde linser.
  • Giv suppen et opkog og lad den herefter simre i 30 minutter, indtil linserne er møre. Sørg for at røre jævnligt, da linserne godt kan finde på at sætte sig fast i bunden. Hvis bouillonen koger for hurtigt ind, kan det blive nødvendigt at tilsætte noget mere undervejs - det kommer helt an på, hvilken konsistens man bedst kan lide.
  • Når suppen har kogt tilsættes sukker og citronsaft, og suppen smages til med salt, peber og krydderier efter behov.
  • Server med et godt brød og godt selskab.