Er du klar til et af de hurtigste veganske aftensmåltider, du kan lave?
Altså, vi snakker 20 minutter, hvoraf det meste arbejde bliver udført af din ovn og ikke af dig?
Jamen, så lad os da droppe udenomssnakken og komme direkte til sagen: Fajitas med bagte svampe, peberfrugt og løg er et af de nemmeste, hurtigste aftensmåltider, og samtidig et af de mest smagfulde og alsidige. Perfekt med dine yndlingsgrøntsager, tzatziki eller eller guacamole og krydderurter. HAPS!
Det er også:
- Smagfuldt
- Spicaaaaay
- Perfekt til at få brug alle grøntsagerne i bunden af skuffen
- Hyggeligt og hjertevarmt
Og lige til at gå igang med, hvis du snupper opskriften lige her 👇🏻
Med ønsket om en fantastisk dag fyldt med nystøvsugede gulvtæpper, tømte opvaskemaskiner og afkalkede elkedler!

Veganske fajitas med svampe og portobello
Ingredienser
- 2 peberfrugter, skåret i strimler
- 4 portobellosvampe, skåret i skiver
- 2 løg, snittet
- 3 spsk olivenolie
- 2 spsk soya
- 1 tsk chiliflager
- 1 tsk spidskommen
- 1 tsk hvidløgspulver
- 1 tsk paprika
- 1/4 tsk sort peber
- 1 tsk salt
Sådan gør du
- Kombiner hele baduljen på en bageplade, og bag ved 200 grader varmluft i ca. 20 minutter, til det hele er lækkert. Rør evt. et par gange undervejs, så løgene ikke brænder.
- Server i fladbrød med fx guacamole, tzatziki eller salsa og dit yndlingsgrønt.
Psst …
Hvis du er på udkig efter andre lækre opskrifter på aftensmad, så prøv: