Oh dear lord almighty.
Jeg tror, at jeg lige har opfundet en måde, hvorpå vi kan spise chokoladerelateret morgenmad hver morgen, sådan på Crüsli måden, uden at føle os som de usle syndere, vi i virkeligheden er.
Seriøst. Vi taler om kokosolie, havregryn og rosiner.
Jeg siger ikke, at jeg er genial. Jeg siger bare, at hvis jeg ellers havde en kaminhylde, så var der rigeligt plads til en nobelpris på den.
Morgenmad? Godt. Chokolade? Godt. Kulhydrater? Godt. Seriøst. ALT er godt her!
Hvis det ikke var for den her opskrift, så havde jeg aldrig givet smoothiebowls en chance til og så ville jeg slet ikke få så meget frugt og grønt i løbet af en dag, så faktisk er det her en absolut sundhedsfremmende mysli og den bor fra nu af permanent i mit skab.
Der er ikke så meget mere at sige. Det er alt for varmt udenfor til at sige noget.
Så skal vi ikke bare komme igang?
Med ønsket om en perfekt fredag fyldt med olieindsmurte typer i bar overkrop, foreløbigt plus på kontoen og gode tindermatches!
Psst…
Hvis du er på udkig efter flere opskrifter på morgenmad, så prøv f.eks.:

Vegansk chokolademysli alá Crüsli
Ingredienser
- 1 spsk kokosolie
- 2,5 dl grovvalsede havregryn
- 50 gram Rosiner
- 50 gram valnødder, hakkede
- 50 gram kokosmel
- 5 spsk kakao
- 2 tsk kanel
- 1 tsk kardemomme
- 1/4 tsk salt
- ½ dl sirup
- Lidt cayennepeber (kan udelades)
Sådan gør du
- Varm kokosolie op ved medium til høj varme på en stor pande. Og pas på, for nu bliver det nemt: tilsæt alle ingredienserne og kør dem rundt på panden i 5-10 minutter, indtil havregrynene er sprøde og hele køkkenet dufter af kanel og kardemomme. Smag evt. til med mere salt og sirup.
- Opbevar i en lufttæt beholder og spis, som det er, eller kom det oven på yoghurt eller smoothiebowls. Velbekomme!
Hvilken slags sirup brugte du ?
Brugte bare helt almindelig lys sirup, men alt kan bruges