1: Du har hørt sætningen “får du nu nok protein?” så mange gange, at du begynder at have permanent opkast i munden.
2: Du vidste det nemlig ikke, men dine venner og familie er allesammen blevet kosteksperter henover natten.
3: De synes måske, at det er liiiiidt ekstremt, det du har gang i….
4: Men føler alligevel behov for lige at indskyde, at de faktisk selv har kødfrie dage og at de spiste en vegetarret i sidste uge, bare så du ikke dømmer dem.
5: Du begynder at crave underlige ting som bananer og valnødder… og det er altså aldrig noget, du har cravet før.
6: Apropos bananer, så har du dem liggende til at modne overalt. Altså. OverALT. Nogengange kan man slet ikke se dit køkken for bare bananer.
7: Du bliver professionel til at bestille retter på restaurant. Ikke mere “øøøh, kan jeg be’ om øhhh..” Næ, det er rent: “jeg skal have dén der, uden ost, med ekstra løg og tomat, minus mayo, plus ketchup, YO!”
8: Du har altid tasken fuld af mad. Man ved jo aldrig, hvor man skal hen, hvor man ikke kan få noget vegansk.
9: Når du spørger på en kaffebar, om de har soyamælk, og de siger nej, og du ikke aner, hvad du skal gøre med dit liv. HAR I IKKE SOYAMÆLK? Hvilket år lever I i? 1997? Hvad fanden skal jeg SÅ gøre? Drikke sort kaffe!?
10: Du anede ikke, at du havde en dårlig fordøjelse før. Men det havde du.
11: Ligesom du heller ikke anede, at dine negle knækkede ofte, at du sov dårligt om natten, havde dårlig hud og lavt energiniveau. Well whaddo you know!
12: Du føler pludselig ingen skam i livet over at spise usunde ting, så længe de er veganske. “Hva, de her Bugles? Om det er godt at spise chips til frokost? Det ved jeg ikke, de er veganske…”
13: Du er villig til at rejse over lange afstande for at få plantedrik til en 10’er. Det bliver jo til hundredvis af kroner over et år!
14: Du bliver inderligt glad, hvis der lanceres et nyt vegansk produkt, eller hvis en restaurant i nærheden får en ny ting, du kan spise. Faktisk vil din frihedsfølelse ingen ende tage! “Kan vi ikke tage derhen, de har lige fået en vegansk burger, hvis bare man bestiller den uden ost og mayo. Åååh, det er så NEMT at være veganer i dag! …Vent, tror I brødet er vegansk egentlig?”
15: Vegansk sushi er lækkert. Altså seriøst. Who knew?
16: Det er pludselig ikke så svært at smalltalke med fremmede mennesker, for hvis de har fået nys om, at du er veganer, vil den fremmede i hvert fald have spørgsmål til at udfylde en 10 minutters samtale.
17: Du forsøger virkelig at holde din mund omkring dine spisevaner, dokumentarer, du har set, klimafakta, dyrs faktiske forhold og alle de andre ting, som brænder indeni. Faktisk forsøger du helst at undgå at fortælle folk, at du er veganer, fordi du ikke orker diskussionen. Alligevel ender det med, at det kommer til at handle om dig.
18: Folk bliver provokeret af dig, selvom du intet har sagt. Kommentarer som “veganisme er en ekstrem livsstil, jeg forstår ikke veganere, vegansk mad er ulækkert, JEG skal altså have mit kød, det jeg ikke kan lide ved veganere er, at de forsøger at trække deres livsstil ned over hovedet på andre…” kommer helt uden, du overhovedet har sagt et ord eller så meget som opfordret til at have en samtale om emnet. Forsøg dog at lade være med at koge over, for du vil helst ikke være veganeren, der ikke kan give plads til andres holdninger, vel?
19: Der hersker fuldstændig anarki, når du spiser, for når du alligevel skal lægge alle dine madvaner om, så kan du lige så godt bare spise det, du har lyst til. Hvis du har lyst til at spise en salatbåd smurt med peanut butter og dadler til morgenmad, så gør du dét (og ja. det er sket).
20: Din mor går i panik. Hvad skal hun så lave til dig, når du kommer på besøg? OG HVAD MED JULEN?
21: Du udvikler seriøse veganske skills, når du er fuld. Hvordan du i din syvhestes brandert har formået at sige nej til Baileys og White Russians og husket at spørge pizzamanden, om hans falafel er lavet med æg, er en gåde, men du styrer det shit!
22: Du kan læse en varedeklaration og vurdere, om den er vegansk, på 2,4 sekunder. Max.
23: Og hvis du har brug for hjælp, så har du som minimum 3 forskellige apps på din telefon, der kan gøre det for dig.
24: Du kan ikke forstå, at du ikke taber dig, nu hvor du konstant takker nej til småkager, creme fraiche dip og ost, men det er muligvis fordi du æder døgnets 23 andre timer.
25: Du overvejer tit, om du burde starte en YouTube kanal. Men så ser du, hvordan dit køleskab ser ud, og så dropper du det igen.
26: Du har en klar fornemmelse af, at om 50 år er alle veganere. Du er bare forud for din tid.
27: Du aner ikke rigtigt, hvad du skal gøre med din fede læderjakke og dine læderstøvler. Det mest meningsfulde er jo selvfølgelig at beholde dem og slide dem helt op. Men må man det? Altså i forhold til veganerkonventionen? Og hvad med genbrug? Er det ikke bare at hjælpe, hvis man køber et læderprodukt dér?
28: Du bedømmer rejsedestinationer ud fra deres udvalg af veganske spisesteder. Man kommer jo ikke kun for at være kulturel!
29: Apropos rejser, så går alle barndomsdrømmene om at måtte få et kæmpe bjerg af pomfritter, helt for sig selv, i opfyldelse. Du kan nemlig sjældent få andet. Tror faktisk at verdens veganere er 50 % pomfrit, 50 % vand.
30: Du synes selv, at du er PISSE SEJ, selvom du ikke må sige det til nogen (psst: det er du også).
KENDER VI DET?!
http://knaehoejkarse.dk/recipe/vegansk-dressing-med-kokosmaelk-og-krydderurter/
Hæhæ, søde Sofie, som ikke-veganer var du ikke helt langt fra… <3