Hallo, spørg lige om det her er verdens bedste tilbehør? Fordi ja: det ER det!
Bagte kartofler med hvidløg, rosmarin og timian aka. verdens absolut bedste kartofler næst efter pomfritter
Kan man egentlig få nok af tilbehør som smager og dufter fantastisk, mætter, er sundt, pænt at se på og bare en KÆMPE FUCKING CROWDPLEASER?
…Det var et retorisk spørgsmål, for nej. Det kan man sgu da ikke!
Og det er derfor, at de her danske udgaver af roast potatoes er noget af det bedste, du kommer til at tage med dig ud af 2019!
Jeg anser mig selv ret meget som the queen of carbs, og hvis jeg kun måtte spise én ting resten af livet, så ville jeg nok vælge pomfritter. Men hvis jeg IKKE kunne vælge pomfritter, så ville jeg måskeee vælge de her.
Det er, hands down, nogle af de bedste kartofler, jeg nogensinde har spist. De smager så vanvittigt intenst af hvidløg og krydderurter og jeg har oprigtigt lyst til bare at spise dem direkte fra fadet. Jeg kan faktisk ikke rigtigt stoppe med at spise dem, så hvis ikke nogen hiver dem ud af hænderne på mig, bliver de ganske enkelt bare aldrig serveret!
Jeg ELSKER dem og det håber jeg også, at du kommer til – så please lov mig, at du laver dem! De ser ikke umiddelbart ud af meget og ligner noget, der smager virkelig kedeligt, men jeg lover jer, at det er det ikke!
Jeg gider ikke engang diskutere det: vi skal da se at komme igang!
Med ønsket om en fantastisk dag fyldt med julesange (fortrinsvist med Burhan G), gløgg og masser af mad!
Bagte kartofler med timian og rosmarin
Ingredienser
- 700 gram kartofler
- 3 fed hvidløg
- 3 spsk olivenolie
- 1 tsk groft salt
- Frisk timian og rosmarin
Sådan gør du
- Skræl og halver kartoflerne og kog dem, indtil de er tæt på at være møre.
- Hæld vandet fra og lad kartoflerne køle af i gryden i 10-20 minutter. Ryst nu gryden godt, så kartoflernes overflade går lidt i stykker. Det hjælper dem til at blive sprøde, når de skal i ovnen.
- Overfør kartoflerne til et ovnfast fad. Giv hvidløgsfedene et tryk med en kniv, så de går lidt i stykker, og læg de hele fed hvidløg (med skræl) i fadet sammen med kartoflerne. Bland med olivenolie, salt og masser af frisk rosmarin og timian.
- Bag ved 200 grader i 40 minutter, indtil hele køkkenet dufter af hvidløg. Rør i kartoflerne ca. hvert 10. minut, så alle sider bliver sprøde.
- Velbekomme!
Psst …
Hvis du er på udkig efter andre opskrifter på tilbehør, så prøv:
1 Kommentar