Hønsesalat er et musthave på julebordet – og med denne veganske deluxe-udgave kommer du bestemt ikke til at skuffe nogen!
HønseFRIsalat deluxe med svampe og asparges på et sprødt stykke rugbrød med lidt smør på … Er det ikke bare et ja tak?!
Okay, kender du det her: I skal holde julefrokost og alle forventer, at du disker op med veganske lækkerier, som de måske ‘tør’ at smage, hvis de er rigtig eventyrlystne (det der med at folk skal TURDE smage på maden, bare fordi der ikke er mælkeprodukter i, skal i øvrigt stoppe lige med det samme!). Du kigger ind i køleskabet. Det er ret tomt. Og du er idéforladt.
Well, fret not, for jeg har løsningen: VEGANSK HØNSESALAT MED SVAMPE, ASPARGES OG ÆRTER.
Det er nemt, det er hurtigt, det er lækkert, og du kan lave det med ingredienser, du sikkert alligevel har liggende derhjemme.
Kan I mærke, at det er dagen, hvor vi kommer igang?!
Jeg kan!
Med ønsket om en fantastisk dag fyldt med ingen tømmermænd, fyldte køleskabe og en hel pose Bugles for dig selv!
HønseFRIsalat
Ingredienser
- 400 gram brune champignon
- 100 gram frosne ærter
- 1 glas aspargessnitter (200 gram drænet vægt)
- 1,5 dl neutral soyayoghurt (jeg brugte Alpro Mild & Creamy)
- Saft fra 1 citron
- 2 spsk Hellman's Vegan Mayo
- 1 tsk salt
- ¼ tsk hvid peber
- 1 tsk løgpulver
- 2 tsk gærflager (kan udelades)
- 1/2 tsk karry
- 1 tsk ahornsirup
- 1 tsk tørret dild
Sådan gør du
- Skær champignon i skiver og steg dem på en pande UDEN olie. Steg dem under jævnlig omrøring, indtil al vandet er fordampet og de er godt brunede og karamelliserede, uden at brænde (det kan godt tage lidt tid, da de afgiver mere væske, end man skulle tro).
- Kom de frosne ærter i en sigte og overhæld med kogende vand fra elkedlen. Dræn aspargessnitterne henover.
- Bland soyayoghurt, mayo, citron og resten af ingredienserne i en skål. Bland sammen med de drænede aspargessnitter, ærter og de stegte, afkølede champignon.
- Smag til med krydderier.
- Vær opmærksom på, at soyayoghurt har en tendens til at skille, når det kommer i kontrakt med citron, så salaten skal helst serveres straks eller i hvert fald røres op, hvis det står i køleskabet for længe.
- Spis og vær glad!
Psst …
Hvis du er på udkig efter andre opskrifter til julebordet, så prøv: