Skal I lige have en super nem, super hurtig, super sommerlig og super lækker opskrift på gazpacho? Eller for at sige det på en måde, der er til at forstå: Kold agurkesuppe med avokado, bladselleri, hvidløg, chili, krydderurter og masser af andre lækkerier?
Altså på mange måder alle de ingredienser, der gør, at vi elsker guacamole – bare i en suppe! Hvad siger vi så?
Vegansk gazpacho med agurk og avokado er:
- Nemt og hurtigt at lavende
- Kølende og sommerligt
- Spicy og et kick af smag
- Perfekt at loade med alt muligt og umuligt slags topping
- Alt for lækkert!
Jeg har aldrig serveret suppen for nogen, der ikke har elsket den – og med sprøde croutoner, krydderurter, æbletern, græskarkerner eller andet lækkert topping på, er det slet ikke til at stå for.
Med ønsket om en skøn dag fyldt med tørre sokker, chromecast der virker, og ristet brød!
Sommerlet gazpacho med agurk og avokado
Ingredienser
- 1 løg, skåret i tern
- 2 agurker, skrællet og skåret i tern
- 1 stor avokado eller 2-3 små
- 2 stængler bladselleri
- 1 fed hvidløg
- 1 bundt persille (10 gram)
- 1 bundt koriander (10 gram)
- 1 bundt dild (10 gram)
- 2 spsk vegansk neutral yoghurt eller creme fraiche
- 1 spsk hvidvinseddike
- Saft fra 1/2 citron
- 1/2 dl olivenolie
- 1 spsk agavenektar eller sirup
- 1/2 rød chili
- 1 tsk. salt
- Friskkværnet sort peber
Topping
- Granatæblekerner, forårsløg, croutoner, æbletern, græskarkerner eller hvad du nu synes
Sådan gør du
- Kom alle ingredienser i en blender, og blend indtil suppen er dejligt cremet. Start med 1/4 chili, og smag på suppen. Jeg er kommet galt afsted ved at starte ud med en halv og nærmest brænde min tunge af. Smag til med salt, peber og citron.
- Kom i køleskabet, og server når den er iskold, med masser og masser af toppings.
Psst …
Hvis du er på udkig efter andre opskrifter på suppe, så prøv: