Couscous? Godt. Søde kartofler? Godt. Granatæble? Godt. Persille? Godt. Det hele i forening? Endnu bedre!
Som de siger i TV-køkkenet: Jeg har snydt lidt hjemmefra. For den her opskrift er faktisk slet ikke ny. Den er faktisk det modsatte af ny. Den er én af de første opskrifter, der nogensinde kom på bloggen – dengang billeder blev taget med en slidt mobiltelefon og min roomie var fast spiser af min mad. Den trængte virkelig til nogle nye billeder, så det har den fået. Blev helt nostalgisk, da jeg læste teksten. Så derfor: Nyd de nye, noget skarpere billeder og den originale tekst – selv tak!
Salat er et ord, der kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste; deriblandt min roomie, som kun nærmer sig det, når hun ikke kan undslippe, eller når hun kan hælde færdigkøbt creme fraiche dressing ud over det hele og dermed mere eller mindre eliminere salat-delen. Som huskok kan det være svært at imødekomme kravene fra så uraffinerede smagsløg (jooov, det må man godt sige) og jeg måtte også slukke julelysene i hendes øjne, da hun begejstret spurgte, om de søde kartofler mon skulle bruges til pomfritter. (Og til pomfritterne en burger, går jeg ud fra, at hun tænkte.) Til dette måtte jeg sige nej og sende hende grædende bort. Men! I dag sagde hun alligevel: “Se, dét her! DET er en salat!” og hun gaflede den i sig, som en deltager på Paradise Hotel, der har fået fingrene i en vodka/redbull. Okay, det sidste er lidt løgn. Men hun virkede begejstret! Det er salater som denne her, som ingen ville nægte at spise, ligegyldigt hvor anti-salat, man forholder sig. Nok mestendels fordi den sådan set ikke rigtigt indeholder salat – men alligevel! Den er vinteragtig, mætter helt vildt, og er den slags salat, man faktisk godt gider proppe i en god gammel Tupperware og hive med sig i tasken.
Egentlig burde der have været grønkål og ikke persille i, men da jeg åbnede posen, opdagede jeg, at grønkålen faktisk var dårlig og ikke kunne bruges. En frygtelig bedrøvelig situation! Men intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget. I stedet klippede jeg nemlig persille af i store stykker og blandede i, og det fungerede faktisk helt upåklageligt, hvis ikke nærmest bedre end grønkål. Nu er det jo ikke for at trutte i mit eget horn eller noget, vel. Og det er jo heller ikke, fordi jeg vil sammenligne situationen med, da Fleming ved en fejl opdagede penicillin. Meeeeen…
Der er nogle kombinationer, der bare fungerer. Chokolade og kaffe. Rødvin og ost. Smør og nutella (JO!). Og nå ja, den mindre omtalte, men ikke desto mindre geniale kombination af søde kartofler, salt feta, knasende granatæblekerner og blød couscous. Hele tilblivelsesprocessen i denne salat er i sig selv en succes. Jeg ved ikke, hvad det er. Jeg tror, det er noget med, at jeg gerne VIL være typen, sådan helt generelt, der bruger torsdag formiddag på at sprede duften af bagte, søde kartofler i opgangen og slå granatæblekerner ud med en kagerulle. Og i dag var det lige præcis, hvad jeg gjorde. Det føltes helt rigtigt og overskudsagtigt på “se-mig”-måden – og så på en torsdag! Hva’be’har?
Med ønsket om en fantastisk dag fyldt med sol på altanen, åbne havecentre og intet spindelvæv i hjørnerne!
Couscoussalat med bagte, søde kartofler, persille og granatæble
Ingredienser
- 3 store søde kartofler, skåret i tern
- 2 spsk olie
- Kanel, salt og peber
- 4 dl couscous
- 1 granatæble
- 1 bundt bredbladet persille
- 100 gram vegansk feta (valgfrit)
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.
- Vask de søde kartofler godt og skær dem i skiver eller tern, ca. 1 cm tykke. Du kan godt skrælle dem, men det er ikke nødvendigt.
- Læg de søde kartofler på en bageplade, hæld lidt olie over, og drys med salt, peber og lidt kanel. (Det smager lidt af jul, så hvis man ikke er fan af den højtid, kan det sagtens udelades.) Bag i ovnen ca. 10 minutter eller indtil de er møre.
- Imens kartofler bager, forberedes couscoussen efter instruktionerne på pakken.
- Tag kernerne ud af granatæblet, og sørg for at fjerne alt det hvide, bitre, som kan sidde fast på dem.
- Rør rundt i couscoussen, når den er færdig med at trække, så den ikke klumper. Tilsæt herefter granatæblekernerne og de let afkølede søde kartofler. Klip persillen henover, og drys til sidst med den veganske feta, hvis du bruger dén.
- Læg et billede på Instagram. Spiiiiis, og vær glad!
Psst …
Er du på udkig efter andre uimodståelige opskrifter på salat? Så prøv:
