De her veganske burritos (burritoer? Kan det danske sprog bære et så helligt ord?) er fyldt med hvide bønner, champignon, majs, hakket persille og avokado. Så bliver de rullet tæt og placeret kærligt sammen i et fad, hvorefter de indhyldes i tomatsovs. EJ, hvor jeg godt gider!

Det er et godt stykke tid siden sidst, og mit liv på det seneste kan groft deles op i tre dele: 1) bingewatching af Rejseholdet, 2) overspisning og 3) en kombination af begge dele. Det eskalerede for alvor under min lille eksil hos mine forældre i forrige uge, og det har resulteret i, at jeg for alvor har brug for noget mad, der kan hjælpe med at få mit fysiske og psykiske velbefindende tilbage på ret kurs. Min vejrtrækning er tung, det samme er min røv, og jeg sværger, at når jeg kigger på en gulerod, så forvandler den sig til en doughnut for øjnene af mig et kort øjeblik. Jeg har kun været tilbage på det sunde spor i rundt regnet 48 timer (lige minus noget chokolade jeg spiste, men var faktisk 85%, så tæller ikke) og jeg kan ikke tænke på andet end brød med tandsmør og drømmekage med dobbelt fyld. Hold kæft, hvor skal jeg egentlig bare have en stor omgang tæsk. Ja, eller det skulle jeg. Men så skete det her.

For nogle uger siden lavede jeg nogle burritos til min bedre halvdel, som for hans fornøjelses skyld var fyldt med kylling og proppet med ost. Og de smagte godt. Som i: virkelig godt. Og siden har jeg været lidt lun på tanken om burritos. Egentlig synes jeg, at burritos helst skal være noget, der sejler i ost og guacamole, både inden i og uden på, og så er successkriteriet egentlig nogenlunde nået, hvis man spørger mig. Meeen.. Der ér bare noget med, at det ikke er attraktivt at have dobbelthagerne slaskende ned af skjorten og jeg har engang hørt, at ost i overdrevne mængder kan være sundhedsskadeligt. Jeg tillader mig naturligvis at tolke lige dén som rygter, men under alle omstændigheder er der aldrig noget forkasteligt i at prøve noget nyt, medmindre det er på kant med loven, og derfor slog jeg til! Og jeg vil sige så meget, at de ER anderledes.. Men på den gode måde! Lidt på samme måde, som et æble ikke smager af chokoladekiks, men dét får jo ikke æbler til at smage dårligere.

Det er en lidt mere omstændig fremgangsmåde end normalt, men intet af det er kompliceret og tomatsovsen kan laves i forvejen! Nå ja, og inden, du siger noget…. Normalt spiser jeg heller ikke varm avokado, og jeg kunne egentlig ikke helt se, hvad det skulle til for. Men det viser sig altså, at varm avokado åbenbart er dér, det sker. HVIS der så ikke var nok avokado bagt ind i, så kan man jo passende overhælde dem med en hjemmelavet avokado/citron dressing eller masser af guac. Altså hvis man vil…