Halli hallo halløjsa. Jeg ved godt, at mange ikke er på team aspargessuppe. Men jeg ved også, at alle dem, som ikke er, spiller på det forkerte hold! Er du klar til at få varmen med den her hyggelige, perfekte barndomsklassiker?

Det er søndag, jeg har sat mig til rette foran tastaturet med en varm kop kaffe og et stykke kage fra i fredags (man er jo nødt til at teste, hvor længe en kage holder sig, så man kan svare jer, når I spørger, og derfor er det min forbandede pligt at spise kage mange dage i træk, når jeg har bagt.) Jeg tilbragte lørdagen hjemme hos mine forældre sammen med Mozzie, hvor vi havde lagt i kakkelovnen til Grand Prix fest med pomfritter, sauce og min far, som lader som om, han ikke ser med, men jo selvfølgelig alligevel gør det. Ligesom de fleste andre i Danmark, i øvrigt. Grand Prix giver i forvejen kæmpe 80’er vibes, og når Fyr & Flamme så løber med sejren, well, så kan I godt spænde læderbæltet og toupere håret, for nu bliver det i sandhed knæhøj karse!

Du har nemlig ikke været barn i 80’erne/90’erne, hvis dine forældre ikke har serveret den her som skrub af-mad til de fleste arrangementer med nervøs velour på bordet og alle vinduerne åbne, så tobaksrøgen kunne finde ud. Og jeg kan altså lige så godt sige det, som det er. JEG ELSKER ASPARGESSUPPE! Mit blognavn er sjældent kommet så godt til sin ret som med den her klassiske sag, og jeg synes det er decideret bred ymer!

Og angående aspargessuppe, så ved jeg godt, hvad I måske tænker. Og jeg vil gerne komme jer i forkøbet.

Jeg VED godt, det er en mærkelig suppe, uden nogen særlig form for næring og med asparges fra dåse som eneste grøntsag. Det lyder ikke specielt lækkert, og det bliver kun underligere af at tænke på, at det jo egentlig bare er en stor gryde med opbagt sauce. Lidt som at spise tarteletfyld, men i en skål. Men okay, lidt rigeligt tarteletfyld har jo sådan set aldrig skadet nogen, vel? Og så er vi slet ikke begyndt at tale om den helt enormt fesne farve. Men hey, på den anden side: Det er vel nu engang sådan, vi bedst kan lide vores madretter. Pomfritter, bearnaisesauce og nuggets er fx heller ikke noget festfyrværkeri rent farvemæssigt, men vi ved alle, hvad der sker, når det kommer ind i munden på os.

Og med dét sagt: Skal vi så ikke komme igang?

Med ønsket om en fantastisk dag fyldt med god støvsugerevne, middagslure med den helt rigtige længde, så man ikke er træt resten af dagen og en fuldstændig overvældende mængde sukker!

Vegansk aspargessuppe

Udskriv Pin Recipe

Antal 4 personer

Ingredienser

2 dåser aspargessnitter á 430 gram Husk at gemme aspargesvandet
25 gram smørbar
3 spsk. hvedemel
750 ml grøntsagsbouillon (med 2 bouillonterninger i)
2 dl vegansk madlavningsfløde
Salt og peber

Sådan gør du

Hæld aspargessnitterne til afdrypning, men husk at gemme aspargesvandet. Jeg gemmer 3 dl.
Hvis du laver bouillon af terninger, så gør det klar nu. Jeg rører bare 2 grøntsagsbouillonterninger op i en skål med kogende vand og stiller til side.
Smelt Smørbar ved medium-høj varme i en stor gryde, og pisk melet i. Lad melblandingen stå at boble lidt, så noget af melsmagen bliver brændt af.
Tilsæt aspargesvandet og rør sammen med melet, så det danner en melbolle. Herefter tilsættes grøntsagsbouillonen lidt ad gangen, imens du rører med et piskeris, så det ikke klumper. Lad suppen koge igennem 5 min. Den skal være tyk og cremet, men tilsæt lidt ekstra væske, hvis den er lige tyk nok.
Hæld den veganske fløde i og varm suppen op til kogepunktet. Smag til med salt og peber.
Kom aspargessnitterne i til sidst. Spis og vær glad!