Sommeren er officielt over os, og det må betyde én ting: Pastasalat!
Sommerligt, barndomsagtigt, hyggeligt – og noget vi altså spiser jævnligt til aftensmad herhjemme, selvom vi nærmer os de 30 og ikke har nogen børn. Det ér bare en nem og god ret!
Dén her er as simple as it gets, og det kan jeg godt li’. Ikke så meget pjat, bare kulhydrater og en god dressing ❤️
Stjæl den til dine grillaftener, skovture og nemme madpakker lige her 👇🏻
Vegansk pastasalat – simpel og nem opskrift!
Ingredienser
Pastasalat
- 500 gram fusili
- 1 agurk med den våde kerne skrabet ud
- 1 bundt frisk dild (ca. 20 gram)
- 1 rødløg, snittet fint
Dressing
- 2.5 dl havre cuisine (eller anden plantefløde, hvis du bedre kan lide en anden)
- 1 tsk. sennep
- 1 tsk. hvidløgspulver
- 3 spsk. hvidvinseddike
- Salt og peber
Sådan gør du
- Kog pasta i saltet vand, til de er al dente. De skal ikke koges for meget, da de suger noget af dressingen også. Skyl dem igennem med koldt vand.
- Bland dressingen ved at røre alle ingredienser godt sammen.
- Kom de afkølede pasta i en stor skål, og bland med hakket agurk, fintsnittet rødløg, masser af frisk dild og den gode dressing. Smag til med ekstra salt og peber.
Psst ..
Hvis du er på udkig efter andre lækre salatopskrifter, så prøv: