Hjemmelavet hummus er nok noget af det mad, der bliver spist mest af herhjemme. Faktisk vil jeg sige, at vi er ude i noget, der ligner et decideret overforbrug. Jeg.elsker.hummus. Jeg spiser det som tilbehør, på rugbrødsmadder, i sandwich, som dyp til gulerødder eller som underlag i stedet for smør.
Af samme årsag laver jeg virkelig meget hummus (doh!), men når det kommer til mine hummus-skills, må jeg være ærlig og sige, at jeg ikke følger den internationale hummuskonvention. Hvis nogle autentiske hummusforkæmpere så, hvordan jeg laver hummus, så ville de nok holde sig for øjnene og løbe skrigende bort. F.eks bruger jeg aldrig tahin eller spidskommen (tahin fordi jeg ikke kan lide det, spidskommen fordi vi altid er løbet tør) og grundet de store mængder, jeg spiser, har jeg også været nødsaget til at skære gevaldigt ned på mængden af olie. Når jeg laver hummus, så er det meget noget med at vælte nogle ting ned i en food processor og så tænke, at det nok nogenlunde fungerer. Nogle gange bliver det virkelig godt, og så er jeg træt af, at jeg ikke fik skrevet den præcise opskrift ned. Andre gange er der større diskussion om, hvad man kan tillade sig inden for hummus-feltet. F.eks var min roomie, som jeg deler madbudget med, ikke synderligt begejstret, da jeg i ren eufori over, at det snart var december, havde tilladt mig at komme kanel i hummusen. Jeg holder til denne dag på, at det holdt fuldstændig, men roomie var ikke enig. Jeg har stadig planer om at udvide eksperimentet ved brug af pumpkin spice, da jeg er overbevist om, at det ville fungere, men jeg venter lige indtil jeg ikke er i bad standing længere.
I går besluttede jeg mig så alligevel for at skrive de nogenlunde præcise ingredienser ned, da jeg lavede dén hummus, som nok er den mest klassiske version herhjemme. Jeg kommer altid persille i, hvis vi har. Både fordi det er en god måde at bruge sine krydderurter som, i hvert fald hjemme hos os, ellers har det med at sygne hen og dø, inden de har udtjent deres potentiale, men også fordi jeg bare virkelig godt kan lide persille og har en lettere sygelig mani med at komme det i alting. Det er roomie HELLER ikke altid helt enig i. Den falder dog gudskelov i lidt bedre jord end dén med kanelen, og vi er vist nogenlunde enige om, at persille i hummus holder.
Jeg laver altid en stor portion hummus. Den ene halvdel sætter jeg i køleskabet, den anden kommer i fryseren. På den måde når man sjældent til det moment, hvor der breder sig panik i hele lejligheden, fordi der ikke er mere. Jeg spiser næsten aldrig andet end hummus eller avokado på mine rugbrødsmadder, så hvis én eller begge er udgået, begynder jeg enten at sulte og/eller spise mærkelige ting, jeg ville ønske, jeg aldrig havde budt mig selv. Historiens morale: hav altid hummus parat.
Jeg varierer altid min hummus alt efter, hvad der er i køleskabet og i krydderiskabet. Hvis vi har nogle bønner til overs, kommer jeg dem i, hvis vi har frisk chili bruger jeg dét, hvis vi har friske krydderurter bruger jeg dem… You get the picture. Det eneste, jeg vil sige, en hummus ikke kan undvære, er hvidløg, salt og masser af citron. Og nu har jeg skrevet hummus så mange gange, at det begynder at lyde virkelig mærkeligt. Hummus. Huuuummus. Jeg tror bare vi hopper direkte til opskriften!
I aften skal jeg hjem til min kæreste og have serveret noget rigtig mandemad, og han har oven i købet lagt i ovnen til, at jeg skal have en overraskelse, som jeg ikke må vide noget om. Så nu er jeg splittet mellem på den ene side at burde spise noget sundt inden aftenens madmæssige udskejelser og samtidig at have et stærkt behov for at stressspise noget chokolade-relateret i ren spænding over, hvad min overraskelse er. Min løsning? Hummus! Ooog måske lidt chokolade…
God hummuslavning – hav en dejlig mandag!
Hummus med persille
Ingredienser
- 600 gram kogte kikærter (jeg sætter mine kikærter i blød natten over og koger dem ca. 1 time i rigeligt vand)
- 4 fed hvidløg (evt. mindre, hvis man ikke er hvidløgsfan)
- ½ dl citronsaft
- 1,25 dl vand eller kogevand, hvis du koger kikærterne selv
- 1,25 dl olie
- 1 bundt frisk persille
- 1,5 tsk salt
- 1 tsk stødt chili
- 1 tsk paprika
- ½ tsk peber
Sådan gør du
- Hvis du koger dine kikærter selv, så gem noget af kogevandet, og kom kikærterne varme i foodprocessoren.
- Derudover er fremgangsmåden klar: Kom alle ingredienserne, undtagen vand, i en foodprocessor og blend. Hæld vand i undervejs, indtil hummusen har den rigtige konsistens. Hvis du bruger varme kikærter, må hummusen gerne føles lidt for flydende - den stivner lidt, når den kommer på køl. Smag til sidst til med salt, peber og de krydderier, du synes.
