Det er ingen hemmelighed, at jeg på det seneste har haft lidt sværere end sædvanligt ved at holde mine tykke kagefingre for mig selv, hvilket har resulteret i, at der er lidt mere af mig end hvad godt er. Det betyder, at jeg lige nu kæmper med at tælle kalorier, hvilket som regel er enkelt nok (altså minus de hysteriske anfald forårsaget af lavt blodsukker, manglende lyst til at leve og den slags småting…), indtil det når til aftensmaden. Aftensmad er helt klart dér, hvor det løber løbsk for mig. Jeg har derfor i øjeblikket mere hang til mad, der er let at overskue kaloriemæssigt, fordi det mestendels består af enkeltelementer. Og alligevel skal det være mad, der faktisk føles som rigtig mad, man spiser, fordi man faktisk har lyst, alt imens det selvfølgelig også skal være fyldt med smag, mætte og være sundt. Ogæhh.. Det er fandme ikke altid verdens nemmeste opgave. Så hvad gør den selverklærede madblogger? Hun tjekker, hvad der rør sig hos de, der faktisk ved noget om noget! Hun går på Instagram!
Konklusion af feltstudie: Når det kommer til sociale medier, er der nogle trends, jeg forstår. Burger-trenden, f.eks. Den forstår jeg virkelig godt. Der er nogle, jeg ikke forstår. Acai-trenden, f.eks. Hvad ER acai overhovedet? Er der nogen, der ved det? Og sidst, men ikke mindst, er der de trends, jeg ikke troede, jeg forstod… Enter Buddha Bowl! Aka det jeg spiser, når jeg bare skal lave aftensmad til mig selv og er lidt doven-skålen! Mystisk, at den er opkaldt efter en herre, der har ry for at have et par cm for meget om maven, for den er netop promoveret som noget meget sundhedsmæssigt korrekt. Konceptet går i al sin enkelhed ud på, at man fylder en skål med forskellige grøntsager, ristede eller rå, bønner i én eller anden form og et sundt korn alá quinoa eller brune ris. Eller måske i virkeligheden bare, at man i sin skål tager hensyn til både fedt, kulhydrat og protein på én og samme gang. Dét kan man så variere i én uendelighed, men grundopskriften er altid den samme.
Det bedste ved det hele er, at buddha bowls er det nemmeste i verden at lave, det kan laves med enkle ingredienser, det mætter, og – vigtigst af alt – man føler, at man får et rigtigt måltid, uden egentlig rigtigt at have stået i køkkenet og lavet mad. Nogle gange er det svært at finde på nye ting og altid skulle genopfinde sig selv. Især de dage, hvor man er alene, og helst gerne vil lave maden hurtigt, så man kan komme tilbage til Netflix.
Som det proteinrige indslag i denne buddha bowl, har jeg lavet verdens letteste hummus af sorte bønner, citronsaft og hvidløg. Det bedste af det hele? Det kan laves af noget, man i forvejen har i skabet (det havde vi, og det siger lidt, for vi er ikke gode til at hoarde, når det kommer til mad.) Og så skal der heller ikke olie i, hvilket gør kampen om at kunne passe sine bukser efter en hel sommer lidt lettere for nogen (mig). Avokado har jeg altid (altid!) lyst til at spise. Og bagte peberfrugter smager næsten som pomfritter, hvis man tager den helt store ja-hat på. Alt i alt: det perfekte alene-hjemme måltid. Det var så lidt.
Grøntsagsskål med bønnehummus og ristede grøntsager
Ingredienser
- 1 rød peberfrugt
- 1 tomat
- salt og oregano
- ½ avokado
- 50 gram perlespelt
Hummus lavet af sorte bønner
- 1 dåse kidneybønner, drænet
- Saften fra 1 citron
- 1-2 fed hvidløg
- ½ tsk chilipulver
- salt og peber
- evt. lidt vand
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 180 grader-
- Kog perlespelten efter anvisning på bakken (ca. 25 min.)
- Mens perlespelten koger, skæres peberfrugten i strimler og lægges på en bradepande beklædt med bagepapir. Drys med oregano og lidt salt. Olie er ikke nødvendigt. Skær tomaten i både og læg ved siden af peberfrugten. Drys med lidt salt. Bag i ovnen ca. 15 min, eller indtil peberfrugten er sprød og har farve.
- Læg grøntsagerne og perlespelten i en stor skål side om side med avokadoen. Læg en stor klat bønnehummus i midten og servér!
Bønnehummus
- Dræn bønnerne i en sigte. Tilføj alle ingredienser til en foodprocessor og kør, til det har den ønskede konsistens, eller mos det hele med en gaffel, hvis det skal være lidt mere rustikt. Smag til med salt og evt. lidt ekstra citron til sidst.