Pas på, for nu bliver det hyggeligt! Make way for vegansk quinoagryde med varme krydderier, tomater og kokosmælk aka det eneste du har brug for at spise hele vinteren.
I ved jo godt, at hvis det drejer sig om lunende, hjertevarme, spicy simreretter, der bare står og hygger sig i en gryde og efterfølgende serveres i store skåle (med et glas rødvin on the side), så er jeg PÅ.
Når det så oven i købet er nemt, hurtigt, sundt og nærende, så ser I mig da lige aflyse alle mine planer.
Vegansk quinoagryde er:
- Nem og hurtig
- Hyggelig og varm
- Egnet til at variere i det uendelige
- Sund og nærende
Den er samtidig utrolig velegnet til at lave i store portioner og fryse ned, så man en træt eftermiddag, hvor man virkelig bare ikke orker, kan elske sig selv for at have tænkt så langt foran. Quinoagryde kan både serveres, som den er, sådan lidt ala en tyk og cremet suppe, eller serveres med ris og et godt brød. Uanset, hvordan du vælger at servere den, vil jeg garantere, at du bliver lykkelig indeni.
Og med de ord: skal vi så ikke bare komme igang?
Med ønsket om en god dag fyldt med Harry Potter maraton, nyvaskede gulve og fyldte dankort!

Den bedste veganske quinoagryde
Ingredienser
- 2.5 dl quinoa, skyllet godt igennem
- 1 løg, hakket fint
- 3 fed hvidløg, hakket fint
- 2 cm frisk ingefær, revet
- 2 tsk spidskommen
- 1 tsk stødt koriander
- 1 tsk gurkemeje
- 1/2 tsk cayenne
- 1 dåse flåede, hakkede tomater
- 700 ml vand
- 2 grøntsagsbouillonterninger
- 1 dåse kokosmælk (400 ml)
- salt og peber
Sådan gør du
- Kom quinoa i en sigte, og skyl godt igennem.
- Varm lidt olie op i en stor gryde, og steg løg ved middelhøj varme 1-2 minutter, indtil de er klarede. Tilsæt hakket hvidløg og revet ingefær, og steg lidt videre. Tilsæt krydderier, og steg lidt, inden du tilsætter quinoa, vand, bouillonterninger og hakket tomat.
- Lad koge ved lav til middel varme i ca. 20 minutter, indtil quinoaen er helt gennemkogt, og ikke er sammenhængende kugler mere.
- 5 minutter inden servering tilsættes kokosmælk, og der smages til med salt, peber og evt. flere krydderier.
- Spis den, som den er, eller server med ris eller brød. Top gerne med friskhakket koriander eller persille.
- 3, 2, 1: Hyg!
Psst …
Hvis du er på udkig efter flere lunende opskrifter, så prøv: