
Vegansk pasta alá vodka
En nem og hurtig pastaret med masser af umami fra oliven. Saucen indeholder både vodka og hvidvin, men smager altså ikke af alkohol. I stedet er det en meget intens, cremet og lækker sauce, der coater pastaen på lækker vis.
Ingredienser
- 450 gram rigatoni pasta
- 2 spsk. smørbar
- 2 spsk. olivenolie
- 1 løg, hakket fint
- Et par gode håndfulde Kalamata oliven, hakket fint
- 1 dl vodka
- 1 dl hvidvin
- 1 glas pastasauce (420 gram-ish)
- 2.5 dl havrefløde
- Frisk basilikum
Sådan gør du
- I en stor pande opvarmes smør og olivenolie. Tilsæt løg og oliven, og sautér i omkring 3 minutter. Tilsæt vodka og vin til panden og lad simre, indtil alkoholen er reduceret ned til ca. halvdelen. Det er vigtigt at lade reducere længe nok, så den skarpe alkoholsmag er væk.
- Tilsæt pastasaucen og lad simre i omkring 5 minutter. Tilsæt fløde og masser af friskhakket basilikum, og varm igennem. Smag til med salt og peber.
- Dræn pastaen, og kom tilbage i gryden. Tilsæt saucen til gryden, og rør rundt. Smag saucen til med salt, peber, måske lidt sukker og ekstra oliven, hvis du synes. Server med frisk basilikum på toppen.
Psst …
Hvis du er på udkig efter andre opskrifter på veganske pastaretter, så prøv: