Jeg tillader mig at kalde det vinter lidt endnu, da det her er min yndlingsvinterret lige i øjeblikket. En vinderkombination af stærk chili, søde kartofler og kikærter, som er fantastisk at servere, hvis du skal have mange gæster og ikke liiige fik styr på den osso bucco. Alt smides i en gryde og er færdig på ingen tid, og alligevel står det dér og ligner en million.  Man behøver jo ikke at sige det til nogen.

Der er nogle kombinationer, man altid kan regne med. Kaffe og kage. Kim og Kanye. Og ja: kokosmælk og karrypasta. Man kan altid smide noget karrypasta og noget kokosmælk i en gryde og regne med, at det kommer til at smage godt. For det gør det bare. Jeg har længe gået og luret lidt på at lave en ret med søde kartofler og kikærter og havde samtidig en dyb trang til ovenstående makkerpar. Der er forår i luften (JO, der er så, sagde vi!) og det er ved at være sidste chance, hvis man oprigtigt skal nyde et vintermåltid, der varmer én indefra og ud. Jeg kom derfor frem til en opskrift, jeg faktisk selv er temmelig glad for. Nuvel, der findes masser af retter med søde kartofler og kokosmælk på markedet, så i virkeligheden er jeg nok ikke så original, som jeg følte mig i gerningsøjeblikket, men jeg føler mig nu alligevel altid lidt som et kulinarisk geni, når jeg fører mine idéer ud i livet og de så faktisk viser sig spiselige. Det fuldstændig vidunderlige ved kokosmælk og karrypasta er så selvfølgelig også, at man kan komme hvad som helst i nærheden af dem, og det vil stadig smage godt, for det kan ikke andet. Men alligevel. Jeg synes, at dét med det kulinariske geni lyder bedre…

Jeg havde lidt problemer med, hvad jeg skulle kalde den her ret. Jeg synes, at “stuvning” er sådan et grimt ord; det lyder klodset og slet ikke som noget, man har lyst til at spise – modsat det engelske “stew” som lyder rundt og lækkert, men som vel dårligt kan bruges på dansk. Jeg er heller ikke fan af ordet “gryderet”. Det lyder som noget, man vælter en dåse cocktailpølser ned i, og serverer på en campingferie. (Ikke, at der er noget galt med dét, i øvrigt…) “Simreret” synes jeg kræver, at den har simret i længere tid (hvilket vel egentlig også er tilfældet med en stuvning, eller hvad?) og det kan jeg retfærdigvis ikke sige, at den har. Men til gengæld smager det sådan! Hæ! Hvorfor jeg til sidst overgav mig og bare kaldte det en “lynstuvning”, selvom jeg ikke ved, om det egentlig er et ord, der findes. Det gør det nu. Og jeg vurderer, at man sagtens kan slippe afsted med at fortælle sine gæster, at den har stået på komfuret hele eftermiddagen, selvom sandheden er, at man har smækket den sammen på en halv times tid. Det gætter de aldrig. Den lugter langt væk af, at man har lagt mange timer i køkkenet, hvilket gør den til en af mine yndlingsretter, når det kommer til at skulle fremstå overskudsagtig på den dovne måde. Og så er min genistreg ikke større, end at jeg virkelig tror man ville kunne tilsætte alverdens ingredienser til listen og det ville stadig smage godt, hvilket vil sige, at man kan køre “tøm køleskabet” og stadig få et respektabelt resultat. Åååh, hvor jeg godt gider!

Lynstuvning med søde kartofler og kikærter

4-6 personer

Ingredienser
200 gram tørrede kikærter, sat i blød natten over og kogt i ca. 1 time – eller ca. 400 gram kikærter fra dåse
2 spsk olie
2 rødløg, hakket groft
1 rød chili, hakket
2-3 tsk rød karrypasta
3 fed hvidløg, hakket
1 dåse kokosmælk
1 dåse flåede tomater
3 søde kartofler, skrællet og skåret i tern på ca 2×2 cm
1 bundt persille, hakket groft
Lidt citron- eller limesaft
Salt og peber
Jasminris til servering

Fremgangsmåde
▪ Steg løg og chili i olie ca. 5 minutter, indtil de er bløde og har lidt farve.
▪ Tilsæt karrypasta og hvidløg og lad det stege lidt videre, ca. 1 minut.
▪ Tilsæt kokosmælken og de hakkede tomater sammen med kikærterne og de søde kartofler.
▪ Lad det koge i ca. 10 minutter eller indtil de søde kartofler er møre. Smag til med salt og peber og lidt citron. Smid til sidst det hakkede persille i og rør rundt.
▪ Server med jasminris og vær glad!