Dagens opskrift er en, hvis jeg være så fri, fantastisk opskrift på rød linsesuppe med kokosmælk, som er blevet til under ulykkelige omstændigheder.
Det er en tragisk historie.
Jeg befinder mig pt i efterårseksil hos mine forældre på Fyn, hvor jeg har været udsat for et af de helt store kulinariske tilbageslag. Min mor, den rare kvinde, prøver virkelig med hele sit hjerte at interessere sig for, hvad jeg laver, og hun har som den altomfavnende mor, hun er, i længere tid sagt, at når jeg kom hjem, så skulle jeg altså prøve at lave noget med “de der linser”. Jeg siger aldrig nej til en mulighed for at sprede det glade linsebudskab og besluttede derfor at lave en mere eller mindre autentisk daal, meget i stil med min røde linsecurry, ud fra den idé, at alle, der smager noget med karrypasta og kokosmælk straks bliver overbevist om, at de godt kan lide linser.
Både min mor og far forholdt sig (som forventet) skeptiske til projektet, men de var dog joviale nok til at beskrive aftenens menu som “spændende”, omend de begge tvivlede på, at man kan blive rigtig mæt af et måltid, der ikke indeholder noget kød. Jeg beroligede og sagde, at hvis man ikke kan blive mæt af kokosmælk og linser, så kan man ikke blive mæt af noget. Jeg var ikke bekymret for dén del, for det er ærlig talt to af de mest fyldige ingredienser, jeg overhovedet kan komme i tanke om. Jeg var i min kådhed sådan set fuldstændig overbevist om, at når først de smagte det, så ville de glemme alle deres forbehold. Daal er en af mine absolutte livretter, som jeg kan spise hvor som helst, når som helst, så jeg konkluderede, at alle mennesker vel kan lide daal. Bare lidt.
Jeg tog fejl.
Det var ingen udpræget succes. Min mor bemærkede tørt, at sådan nogle linser da var lidt melede, men at de da godt kunne spises. Min far bemærkede, at noget man i hvert fald kunne sige var, at der var meget af det. Jeg kunne se på dem, at de i bund og grund bare var skuffede over, at der ikke var noget kød. Eller fløde. Eller andre ingredienser man ved, man kan regne med. Tilbage sad jeg. En slagen kvinde. Med karrypasta i håret. Sved på panden. Og en meget skuffet fornemmelse.
Nå ja. Man kan ikke vinde dem alle. Rom blev ikke bygget på en uge. Og et “det kan da godt spises” på Fyn må være nogenlunde ækvivalent med et “det er ikke så ringe endda” i Jylland, så vi er da på vej.
I går var jeg fast besluttet på at komme videre i mit liv og vende den grimme oplevelse til noget positivt, så jeg tænkte, at hvis smagene af linser, kokosmælk og krydderier passer så godt i en daal, så passer de nok lige så godt i en suppe. Suppe er for mig altid en god idé, og det er især en god idé på sådan en kold dag på landet, hvor jeg er alene hjemme og derfor ikke har formået at tænde op i brændeovnen (det er sgu da svært!).
Resultatet var en rød linsesuppe med kokosmælk. Et hjertevarmt, sundt, vegansk og glutenfrit måltid, perfekt til en frysende kold dag.
Jeg blev endeligt overbevist om suppens succes, da jeg efter en gåtur ved vandet kom fuldstændig gennemkold hjem og trængte til noget at varme mig på, nu hvor nævnte brændeovn var meget slukket. Det her var lige præcis den slags varme, stærke skål fyldt med efterårsgodhed, jeg havde lyst til, og jeg slubrede en kæmpe skål i mig imens jeg, solidt placeret på sofaen og indpakket i et tæppe, så The Magicians på HBO. Det opfyldte mere eller mindre samtlige våde drømme, jeg har om, hvordan en perfekt eftermiddag bør udfyldes. Hvad mere kan man bede om?
(Update: Det begyndte allerede at gå langt bedre med fynboernes syn på linser, da jeg i går diskede op med en julet linsestuvning med rødvin, fløde og rødkål, som jeg serverede brunede kartofler til. Et tip herfra er derfor, at hvis man vil prøve at lære sine forældre at spise anderledes, så må man væbne sig med tålmod og tage små skridt. De bør, som børn i vuggestuen, indkøres langsomt, indtil de til sidst tror, at det var deres egen idé. Det kommer nok til at tage mig de næste 10 år, men det er ok. First we take Manhattan og alt det der.)
Med ønsket om en fantastisk fredag fyldt med tilbud hos bageren, masser af sovs og ingen rødvinstømmermænd i morgen.
Rød linsesuppe med kokosmælk
Ingredienser
- 2 spsk olie
- 1 løg, hakket
- 3 fed hvidløg, hakket
- 3 tsk rød karrypasta
- 3 tsk tomatpuré
- 2 tsk karry
- 1 tsk kanel
- ½ tsk cayennepeber (kan udelades)
- 1 dåse flåede, hakkede tomater
- 1 dåse kokosmælk (400 ml)
- 4 dl røde linser, skyllet godt
- 1 liter grøntsagsbouillon Evt. lidt mere, hvis suppen koger for hurtigt ind.
- 1 spsk citronsaft
- 2 tsk sukker
- salt og peber
Sådan gør du
- Kom linserne i en sigte og skyl godt dem godt igennem.
- Varm olien op ved medium varme i en stor gryde og steg det hakkede løg i 3-5 minutter, indtil det begynder at brune i kanterne. Tilsæt herefter hvidløg, karrypasta, tomatpuré, kanel, karry og cayennepeber og steg lidt videre, ca. 30 sekunder. Rør godt og hold øje med, at krydderierne ikke brænder.
- Tilsæt de flåede, hakkede tomater, kokosmælken og bouillonen. Rør rundt og tilsæt herefter de røde linser.
- Giv suppen et opkog og lad den herefter simre i 30 minutter, indtil linserne er møre. Sørg for at røre jævnligt, da linserne godt kan finde på at sætte sig fast i bunden. Hvis bouillonen koger for hurtigt ind, kan det blive nødvendigt at tilsætte noget mere undervejs - det kommer helt an på, hvilken konsistens man bedst kan lide.
- Når suppen har kogt tilsættes sukker og citronsaft, og suppen smages til med salt, peber og krydderier efter behov.
- Server med et godt brød og godt selskab.
