Nogle gange er det mandag hver dag i ugen. Det kan der være mange grunde til. F.eks at AU’s it-systemer med al tydelighed er udviklet af den samme inkompetente klovn, som har tjent skejsere på at udvikle it-systemet for SKAT. På plussiden kan man sige, at ingen halvhjertet drister sig til at søge en kandidat på AU, fordi det simpelthen ikke KAN lade sig gøre, hvis ikke man opererer med samme ihærdighed som en 18-årig på Crazy Daisy i Randers henad de sene nattetimer. På minussiden kan man sige, at al den ekstra nødvendige psykologhjælp bliver dyrt for samfundet.
Nå. Videre. Mandagstendensen kan jo gudskelov nå at ændre sig endnu (bank under bordet), men i hvert fald har i dag været sådan en dag, hvor man lige så godt kan droppe at høre efter, sige noget klogt eller lægge en spot on mascara. Temmelig ironisk, kampdagen taget i betragtning, men der er intet at gøre. Løbet ER kørt, når det sådan er tirsdag på mandagsmåden. Derfor fandt jeg også mig selv stående nede i Brugsen og spejde efter tilbud på kaffebønner (en stempelkande højner altid humøret), og her vendte noget af min tabte lykke tilbage, for ikke alene var der tilbud på kaffebønner, der var også tilbud på bønner på dåse. Ikke noget der normalt ville kunne frembringe en større glædesrus, nej, men når alt svigter, er der én ting, der skal fungere: maden. Og det gør den kun, hvis den er nem, hurtig og fuldstændig umulig at ødelægge. Vi skal have pitabrød i aften og jeg har hele dagen siddet til forelæsning og tænkt på, hvad jeg skulle servere til dem (jeg sagde jo, at jeg ikke kunne høre efter) og det løste sig helt af sig selv, da jeg fik øje på omtalte bønner. Her kom jeg nemlig i tanke om en salat med kikærter, jeg så i en bog med græske opskrifter for længe siden og som jeg lavede en mental note om at skulle fremtrylle en dag, men aldrig fik gjort. Jeg blev enig med mig selv om, at når en opskrift indeholder feta og persille, så kan det pr definition ikke gå galt, så jeg købte med fornyet mod mine bønner og gik hjem og forsøgte at genskabe den glemte opskrift.
Jeg aner selvfølgelig ikke, hvor meget jeg har ramt den, men det endte altså som en af de mest tilfredsstillende salater, jeg måske nogensinde har lavet. Pga kikærterne er det nærmest et måltid i sig selv, og der sker altså noget magisk, når fetaen spreder sin salte dyne ud over dem, sammen med det syrlige fra citronen og persillens mildhed. Og dét var så første og sidste gang, jeg nogensinde vil bruge begrebet “salte dyne”…
Det eneste bedre end kulhydrater er som bekendt flere kulhydrater, og derfor holder jeg fast i tanken om at spise min salat i pitabrød i aften (medmindre jeg altså har spist den inden), men i virkeligheden fortjener den lige så meget at stå alene.
Nu tror jeg liiiige jeg sætter en stempelkande over og så ser jeg på det…
Salat med kikærter, feta og persille
4-6 personer som tilbehør
Ingredienser
1 spsk olie
1 rødløg, hakket
3 fed hvidløg, hakket
½ rød chili, hakket
2 dåser kikærter eller bønner á 400 gram (jeg brugte kikærter og pintobønner)
200 gram feta (mere eller mindre alt efter, hvor deprimeret man er)
4 forårsløg, hakket
Saft fra 1 citron
Salt og peber
Fremgangsmåde
▪ Varm 1 spsk olie og steg rødløg, indtil det er gyldent. Tilsæt hvidløg og chili og lad det stege yderlige 1 minut. Sæt det til side og lad det køle af.
▪ Hæld kikærterne eller bønnerne i en sigte og skyl dem. Hæld dem i en skål og tilsæt feta, forårsløg, persille og citronsaft. Smag til med salt og peber.
▪ Tilsæt de afkølede løg og bland det godt.
▪ Server for dine gæster eller spis det hele selv (sidstnævnte er anbefalelsesværdigt)
