Hva? Om jeg ikke vil poste verdens nemmeste opskrift på overnight oats, som indeholder chokolade (is there any other way?) og smager af banankage?
Jo! Det vil jeg da. Hvorfor har I ikke spurgt noget før?
Nå, men first things first: Stilheden her på bloggen skyldes, at jeg har haft travlt med at være rimelig fucking sej. Ja, altså hvis jeg selv skal sige det, i al ubeskedenhed. Jeg har i den seneste uge været i Edinburgh. Helt alene. Kun mig, min dårlige stedsans og angst for at skulle klare mig uden at vende alt i mit liv med mine veninder. Det underlige er, at jeg egentlig elsker at være alene. Jeg nyder at bruge tid i mit eget selskab, jeg bliver træt af at være social og jeg er ikke typen, der behøver at være social hver dag. Faktisk helst ikke. Alligevel har jeg én eller anden underlig angst for at være alene i det offentlige rum. Sådan noget med at tage ud at spise eller drikke en kop kaffe alene har aldrig faldet mig naturligt. Nok fordi jeg er bange for, at folk skal kigge på mig og tro, at jeg gør det, fordi jeg ikke havde noget valg. Fordi der ikke var nogen, der gad at tage med mig.
Den angst har jeg i høj grad konfronteret ved at rejse helt alene. Jeg var alene på flyet, i lufthavnen, på hostlet, på museer, på restauranter. Og jeg kan konstatere, at ingen kiggede underligt på mig. I Edinburgh så jeg flere, som sad på restaurant alene, mens de læste en bog eller så Friends på en ipad. I lufthavnen så jeg nærmest flere, der rejste alene, end sammen. På hostlet var det på samme måde. Og vigtigst af alt: når man rejser alene, så er man ikke alene. For alle spørger én, hvor man kommer fra, hvad man skal lave og om man kunne tænke sig at komme med dem på pub (det kunne man godt).
Én af dagene sad jeg på toppen af Calton Hill med udsigt ud over hele Edinburgh og spiste morgenmad, som jeg havde lavet på hostlet og taget med mig. Nærmere bestemt: overnight oats med chokolade og banan, som smager uhyggeligt meget af banankage. Jeg sad lige dér med varm sol i ansigtet og følte, at jeg kunne overtage hele verden, én solorejse og én portion overnight oats ad gangen, og det er virkelig ikke særlig tit, at den følelse rammer mig.
Jeg garanterer ikke, at alle, der spiser overnight oats får den samme følelse, men hvis bare de kan få følelsen af, at i dag bliver en god dag, så synes jeg også, at det er rigeligt.
Lav den i aften, lad den stå i køleskabet natten over og glæd dig over i morgen tidlig, at maden er lavet og at du derfor her endnu mere tid til at drikke kaffe. Win!
Med ønsket om en god mandag fyldt med polarkulde (vi kan lige så godt omfavne den, nu hvor den er her!), nye blækpatroner i printeren og følelsen af godt at kunne. Når man virkelig vil.
Psst…
Hvis du er på udkig efter andre former for vegansk morgenmad, så prøv f.eks.:
BANANKAGE OVERNIGHT OATS
Ingredienser
- 1 dl grovvalsede havregryn
- 2 tørrede abrikoser
- 1 håndfuld valnødder
- 1 stk mørk chokolade 80 %
- ½ banan
- 1/4 tsk allehånde
- Lidt salt
- 2 dl plantedrik
Sådan gør du
- Hak valnødder, chokolade, abrikos og banan fint og kom det i et glas sammen med havregryn, allehånde og lidt salt. Tilsæt 2 dl plantedrik af eget valg og rør det godt sammen. Lad stå i køleskabet natten over,
- Om morgenen rører du godt rundt i glasset og tilsætter evt. mere chokolade, plantedrik eller frugt, hvis du synes. Velbekomme!
