Har du 20 minutter? Så har du tid til et anderledes og voldsomt lækkert tilbehør, der vil skabe trængsel og alarm rundt om julebordet!
Balsamicobagte champignoner med soya og timian – haps!
Jeg elsker svampe. Jeg elsker soya. Jeg elsker balsamico. Jeg elsker timian. Og jeg elsker hvidløg. Need I say it? Jeg ELSKER de her svampe!
Jeg er normalt ikke den, der kigger langt efter det grønne tilbehør, hvis der er noget sovserelateret eller friturestegt på tallerkenen, men der er nogle få ting, jeg rent faktisk orker, og balsamicobagte svampe er én af dem. De er salte, søde, fyldt med umami, VIRKELIG nemme at lave og et lidt anderledes tilbehør til nogle af de meget tunge retter, man godt kan risikere at spise i julen.
Fremgangsmåden kan ikke rigtigt blive nemmere: rens champignonerne, kom i et fad sammen med olie, hvidløg, soya, balsamico, hvidløg, salt og peber og bag i 20 minutter. Vupti: nemt og lækkert tilbehør.
Dét må jeg sige, at det orker jeg faktisk virkelig godt. Og hvis jeg gør – så gør I også!
Skal vi ikke bare se at komme igang?
Med ønsket om en fantastisk dag fyldt med smør, sovs og de to ting sammen!
Balsamicobagte champignoner
Ingredienser
- 500 gram champignon, rensede
- 3 spsk balsamico
- 2 spsk soya
- 2 spsk olivenolie
- 2 fed hvidløg, pressede
- Frisk timian
- Salt og peber
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 200 grader.
- Skær bunden af champignonerne og kom dem i et ildfast fad sammen med olie, soya, balsamico, hvidløg, frisk timian og et godt skud salt og peber. Bland godt sammen.
- Bag i ovnen i 20 minutter, indtil svampene er gyldne.
- Velbekomme!
Psst …
Hvis du er på udkig efter andet lækkert tilbehør, så prøv: