Der findes brunsviger, og så findes der bronsvi’er. Brunsviger er noget, man kan være (u)heldig at finde på bagerste hylde hos en jysk eller sjællandsk bager. Den har ingen kærlighed fået og ligner til forveksling et stykke franskbrød med brun farin på. Bronsvi’er er derimod noget du finder på ærespladsen i en diamantbeklædt montre hos en fynsk bager. Den er blevet generøst indhyldet i et gyldent, smørglansende tæppe, der løber ned ad siderne og tigger dig om at finde nogen, der har fødselsdag. Det er den sidste, vi skal lave i dag.

Som eksilfynbo vil jeg sige, at der er masser af ting, jeg kan blive enig med jyderne om. Trailere er eksempelvis praktiske, især til at hente chokolade over grænsen, man kan dømme folks person ud fra deres evner til at lave en ærlig kop kaffe, og alle der bor øst for bæltet går ind under kategorien ‘kjøvenhavnere’. Men der er én ting, vi ikke er enige om. Det drejer sig både om bagværk generelt – Århus har så godt som ingen gode bagere i midtbyen, de kalder romkugler for trøfler, de forstår ikke smørkager og det sker, at de ikke har krymmel på deres hindbærsnitter. Det er alt sammen noget, jeg måske kan leve med. Men så er der én ting, der er den ultimative dealbreaker: brunsvigeren. De forstår den ikke og de vil heller ikke forstå den. Bevis A: Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vejen til mit hjerte og en tur til bageren hænger uløseligt sammen. Derfor var det også en umådelig sød tanke, da min kæreste forleden ville glæde mig med at gå til bageren og købe et stykke brunsviger med hjem til mig,  efter at jeg i længere tid havde forsøgt at forklare ham glæden ved den så undervurderede kage. Men øv, hvor blev jeg skuffet. Den smagte lidt af gær, var en kende julet i sin fremstilling og man skulle bruge en lup for at finde fyldet. Jeg sætter stor pris på kunsten at kunne bage en ordentlig brunsviger og jeg følte mig såret, skuffet og afvist helt ind i min inderste DNA.

I den forbindelse er der nogle klare grundregler, jeg gerne vil slå fast for de, der har hjemstavn uden for øens grænser:

1) Det hedder bronsvi’er, ikke bruuunsviger.
2) En kagemand kan pr. definition ikke laves af andet. Vandbakkelser (VANDBAKKELSER!!) og andet bastardbagværk er for fødselsdagsamatører alene.
3) Nu vi taler om kagemænd, så skal der slik på. Jeg ved ikke, hvorfor jyder gør modstand på dette punkt. Jeg mistænker nærigheden.
4) DER.SKAL.VÆRE.SNASK. Rigeligt.
5) Der skal ikke kanel, æble eller noget som helst andet hokuspokus i nærheden af den. Det er ikke en julekage.

Og nu til det vigtige! Her kommer min veninde Julie nemlig ind i billedet. Julie er fantastisk i mange henseender. Foruden at være smuk, sød og sjov, er hun altid frisk på at dele et fad pomfritter med bearnaise, hun kan stege en ordentlig bøf, og hun er helt nede med, at man ikke dømmer hinanden, selvom man lige har tømt hele sin konto på noget, man ikke havde brug for. Nå ja, for SLET ikke at nævne hendes overbærenhed, når jeg opfører mig pinligt eller bare decideret dumt (selvom det selvfølgelig ikke sker så ofte). Det er alt sammen mere end rigeligt – men! Er der én ting, der virkelig kan sætte mig i ave over en anden kvinde, så er det hendes evner i et køkken. Hvis der er noget, der kan gøre mig lige dele knugende misundelig og fuld af beundring, så er det Julies evne til altid bare liiiiige at have stykket noget sammen af det, man alligevel bare lige havde liggende i køleskabet (jeg forstår det ikke, for i mit køleskab har jeg aldrig bare liige noget liggende andet end vissen salat og noget ost.) ALT, hvad hun laver, ender bare med at smage ti gange bedre, end det man selv formår – og det er fuldstændig underordnet, om det er en rugbrødsmad, en kop kaffe eller noget mere prangende. I kender godt de kvinder. Jeg VED ikke, hvor det kommer fra, men de må have en hemmelig klub, vi andre ikke er en del af. Hendes mor er på samme måde, hvilket bidragede gevaldigt til, at jeg både var rigtig glad og en kende buttet gennem hele gymnasietiden. De to kvinder har bare gode gener, og det skinner igennem på denne her opskrift, som jeg har fået lokket ud af dem. Det er hands down nok den bedste brunsviger, jeg nogensinde har smagt. Og lad os bare være ærlige, jeg har smagt en del.

Julie var så sød at bage den, da vi fejrede min fødselsdag for nogle dage siden, og da vi tog billederne af den, fandt vi det ret komisk, at fyldet glinsede så meget af smør, at man ikke kunne tage et billede uden at blive reflekteret i kagen. Now THAT, my friends, er en god indikator for, at din kage har fyld nok! Altså jeg mener, kig lige på den! Det er husmoderporno på et helt nyt niveau…

Efter min mening er hemmeligheden bag en god brunsviger at blande kagecreme i fyldet. Det gør fyldet mere snasket, blødt og rundt, og man undgår den frygtelige sukkerknasen, der tit opstår på den jyske udgave. Den kan godt laves uden, hvis man ikke er til det, men jeg synes personligt, at det er bedst at gøre det. Man skal i hvert fald ikke udelade det for at spare på kalorierne, for lad os bare være ærlige – dét løb er kørt. Men er det dét værd, spørger du? Ja. Ja, det er det (og det siger jeg, selvom jeg brugte en time i fitness på at forbrænde det, med lige del sved og ren gråd stående ud ad øjnene, så tro creme-damen, når hun siger det.)

Nå ja, og i øvrigt: Brunsviger fungerer på samme måde som med happy hour: Der er altid nogen, der har fødselsdag ét eller andet sted, så der er ingen dage, der ikke er brunsviger-dage.

Snasket fynsk brunsviger med cremeremonce

Opskrift til en hel, stor bradepande – halver opskriften, hvis den kun skal være samme størrelse som den på billedet

Dej
50 g. gær
3 dl. mælk
50 g. smør
½ tsk. salt
50 g. sukker
500 g. hvedemel (nok lidt på slump – mærk efter på dejen, den må ikke virke tør)

Kagecreme (valgfrit)
Hjemmelavet (f.eks Meyers) eller
½ brev købekagecreme med 2 dl. mælk (nejnej, det må man egentlig ikke, men købekagecreme er bedre end ingen kagecreme)

Remonce
150 g. smør
300 g. brun farin
Lav gerne ekstra remonce for en sikkerheds skyld – ingen tør brunsviger hér, tak!

 Fremgangsmåde:
1. Smelt smør og kom mælken deri. Udrør herefter gæren.
2. Bland sukker og salt med melet og kom det op i smør/mælkeblandingen. Ælt det hele godt igennem.
3. Sæt dejen til hævning i ca. ½ time.

Remonce:
1. Lav først kagecremen, dernæst blander du smør og farin godt sammen i en skål.
2. Når smør og farin har en ensartet konsistent, kommes kagecremen i.

Sådan gør du:
1. Rul dejen ud til det passer til en bradepande. Kom remoncen på. Lav fordybninger i dejen med dine fingre og lav samtidig en lille kant.
2. Lad brunsvigeren efterhæve i ca. ½ time
3. Bag brunsvigeren ved 175 grader i alm. ovn i ca. 25 minutter

 God fornøjelse – og husk slik!