Da jeg var i Thailand, levede jeg nærmest af Morning Glory, som er navnet på en thailandsk morgenmadsret med vandspinat. Vandspinat er sådan lidt en mystisk blanding mellem grønne bønner og salat, og det smager helt vildt godt, men jeg har ikke kunnet finde det hverken på asiatiske supermarkeder eller på nettet.
Men jeg elsker bare virkelig den ret.
Så i stedet har jeg besluttet at lave den med klassiske grønne bønner i stedet. Og det funker faktisk!
De lækreste, sprødeste grønne bønner med den lækreste sauce og saltede peanuts på toppen. Haps!
Den kan spises til morgenmad ligesom traditionel morning glory, men kan også serveres som tilbehør som en lun salat, der vil passe godt til det meste. Den er super simpel og hurtig at lave, og kan bikses sammen på ca. 5 minutter. Den er sprængfyldt med næring og smag, og jeg synes virkelig bare, at du burde prøve den!
Med ønsket om en skøn dag fyldt med friske tulipaner, sprøde æbler og ingen støv på bordpladen!
Stegte bønner alá thailandsk Morning Glory
Ingredienser
- 350 gram Haricots Verts
- 4 fed hvidløg, presset
- 1 spsk. lys miso
- 1 tsk. sukker
- 4 spsk. vand
- 1 spsk. vegansk fiskesauce eller soya
- 2 spsk. teriyaki (eller østerssauce, hvis du bruger det)
Topping
- Hakkede peanuts og chiliflager
Sådan gør du
- Kom de frosne bønner på en varm pande, og steg et par minutter.Bland marinaden sammen, og hæld over bønnerne. Lad det koge et par minutter, og tag af varmen. Server med chiliflager og hakkede peanuts på toppen.
Psst ..
Er du på udkig efter andre lækre opskrifter på tilbehør, så prøv: