Undskyld, men er du klar på verdens nemmeste pastaret med soltørret tomat? Altså, vi snakker et ovnfast fad fyldt med pasta, soltørrede tomater, krydderier, hakket tomat og lækkerhed, som passer sig selv i ovnen og giver dig den måske nemmeste aftensmad ever?
Ja?
Jamen så er det rimelig meget din heldige dag i dag, for det er lige præcis dét, du ser her!
Og hvis du lige nu er det skeptisk, så lad mig sige, at jeg godt kan følge dig. Når man snakker om pasta, der bliver bagt i ovnen, fremgår det ret mystisk. Noget meget tørt, der kommer ind i en varm ovn – bad combi!
Men det fungerer faktisk. Primært pga. mængden af vand, der hældes ved, naturligvis. Og det er en helt igennem genial aftensmad til de dage, hvor du bare ikke orker. Det hele skal bogstavelig talt bare væltes sammen i et fad, ind og ovnen og bages. Nuvel, du skal lige røre i det et par gange undervejs, men det er ikke værre, end at du kan gøre det, mens du holder et glas vin i den anden.
Er du klar til nem aftensmad?
Jamen SÅ lad os da lige gå igang, venner!
Med ønsket om en skøn dag fyldt med fyldte skuffer i fryseren, højt niveau af koffein i blodet og rosende mails fra chefen!
Bagt pasta med soltørrede tomater
Ingredienser
- 500 gram rigatoni pasta
- 1 dåse flået, hakket tomat
- 1 glas soltørrede hakkede tomater (300 gram ish)
- 1 spsk tørret basilikum
- 1 spsk oregano
- 1 spsk hvidløgspulver/granulat
- 1 spsk salt
- 1/2 tsk chiliflager
- 2 spsk gærflager (kan udelades)
- 4 frosne spinatkugler
- Friskkværnet sort peber
- Kogende vand til det dækker (ca. 1 liter)
Sådan gør du
- Nu skal I hænge ud, for det bliver det næsten for nemt til at være sandt: Bland alle ingredienser sammen i et ovnfast fad og top med kogende vand, til det lige dækker. Læg sølvpapir på, og bag i ovnen ved 180 grader i ca. 50 minutter, indtil pastaen er gennemkogt, og al væsken er væk. Det er en god idé at røre et par gange undervejs, så der ikke kommer tør pasta i toppen.
- Og så er det bare at spise!
Psst …
Er du på udkig efter flere opskrifter på nem aftensmad? Så prøv: