Hjemmelavet vegansk smørreost med cashewnødder – yes, please!
Der findes næsten ikke noget godt vegansk smørreost på markedet. Det eneste, jeg kan lide, er det, man kan få i Lidl. Det er så til gengæld også mega godt!
Men det eneste andet alternativ til os, der savner en fløjlsblød, syrlig, cremet, lækker ost er at lave den selv. Og det er heldigvis virkelig nemt!
Efter jeg har fået min nye blender, er der nemlig ingen grænser for, hvor meget jeg tør at blende. Nøddesmør? Jeg laver det. Supper? Jeg tør. Hel frossen frugt? Yes, jeg smider det i!
Den her vidunderlige cashewost bliver så blød, at man nærmest ikke tror på, at den er lavet af cashewnødder – men det er den!
I denne version er den smags til med hvidløg og timian, men den kan smages til med lige det, du bedst kan lide. Basen er baseret på cashewnødder og kokosolie, som hjælper den med at stivne, og smagt til med citron og gærflager, som giver den en syrlig, ostet smag.
Vegansk cashewost er:
- Smørblødt og cremet
- Nemt at lave og holder sig længe
- Perfekt på ristet brød
- LÆKKERT!
Og du kan have én stående i køleskabet om 20 minutter, hvis du går igang nu!
Med ønsket om en skøn dag med gode drinks, lys i lampen og tømte skraldespande!
Hjemmelavet vegansk cashewost
Ingredienser
- 100 gram cashewnødder, lagt i blød i kogende vand 15-20 minutter
- 1/4 dl friskt vand til blenderen
- 2 spsk. kokosolie
- 2 spsk. gærflager
- 1/2 tsk. salt
- 1 fed hvidløg
- Saft fra 1 citron
- 2 spsk. frisk timian, hakket
Sådan gør du
- Læg cashewnødderne i blød i kogende vand, og stil tilside i 15-30 minutter. Du kan også lade nødderne stå i blød i koldt vand natten over, men jeg synes det fungerer lige så fint med kogende vand og kortere tid.
- Dræn cashewnødderne, og hæld i blenderen sammen med resten af ingredienserne, undtagen timian.
- Kør i en blender eller food processor, indtil massen er fuldstændig cremet
- Overfør til en skål, og rør sammen med den hakkede timian. Overfør til en beholder.
- Stil i køleskabet i minimum et par timer, og gerne natten over, indtil 'osten' har sat sig.
Psst …
Hvis du er på udkig efter andre nemme opskrifter på pålæg, så prøv: