Er I klar til verdens nemmeste, hurtigste, bedste, mest tilfredsstillende smoothie?
Gå til opskrift
Den bedste morgensmoothie med peanut butter, blomskålris og kaffe
Er I klar til den her opskrift?
Sådan én af dem der, man skal skrive på en lille lap og hænge op på køleskabet, fordi man kommer til at bruge den igen og igen?
Jamen for dulan, så skal I da få, hvad I be’r om: For så har jeg verdens bedste smoothie til jer.
Én af dem der, jeg bare elsker, og som er virkelig god, når man vælter ud af sengen en halv time inden toget kører, og man hverken kan nå at finde den gode side af sin personlighed, eller viljen til at løfte andet end sin kaffekop, frem. Så laver man den her.
Min bedste morgensmoothie er fyldt med:
- Kaffe
- Banan
- Peanut butter
- Blomkålsris
- Kokosmælk
- Kakao
Altså lutter gode ingredienser, der sammen får din morgenmad til at smage som en iskold, lækker dessert. Dessert til morgenmad. What’s not to like?! Det er noget af dét, jeg elsker mest i verden: Når dét, man spiser, er virkelig sundt, men det virkelig smager som noget, man normalt ikke spiser til morgenmad.
Bliver det også et stort ja tak fra dig? Så snupper du da bare opskriften her!
Med ønsket om en skøn dag fyldt med rene køkkener, afkalkede vandhaner og julefilm!
God morgen kaffesmoothie med peanut butter
Ingredienser
- 2 dl kold kaffe
- 1 stor frossen banan (eller 2 små)
- 1 tsk. vaniljeekstrakt
- 1 spsk. peanut butter
- 2 dl frossen blomkålsris
- ½ dl kokosmælk
- 1 spsk. kakao (kan udelades)
Sådan gør du
- Blend det hele sønder og sammen og drik i store mængder.
Psst … Hvis du er på udkig efter andre opskrifter på smoothie, så prøv:
1 Kommentar