Forstå mig ret: Jeg elsker denne årstid. Jeg er en sucker for sne, røde næser, oversize trøjer og alt, der relaterer sig til noget med varme tæpper og kaffe.
…MEN HVORFOR FANDEN SKAL JEG ALTID FÅ SÅ VILDT ONDT I HALSEN I TIDE OG UTIDE?!
Lige siden jeg var lille har jeg døjet meget med sygdom. Jeg har altid kunne være stensikker på, at hvis jeg havde været i nærheden af nogen, der var syge, så ville jeg selv tage sygdommen med mig hjem. Mine sygedage er heldigvis blevet meget færre, efter at jeg har lagt mine kostvaner om (jajaaa, det siger veganere altid, men den er altså god nok. Sagde veganeren). Til gengæld bliver jeg stadig ofte ramt af den der underlige endags-sygdom, der især gør sig bemærket om morgenen og om aftenen. Det sker jævnligt, at jeg går i seng med forstørrede mandler og snue med tanken om, at jeg helt sikkert er hundesyg, når jeg vågner næste morgen. Men når jeg så vågner, er symptomerne pist væk – eller også lader de mig tro, at de er pist væk, for så at komme snigende igen lidt senere. Som regel udvikler det sig ikke til en rigtig forkølelse (thank god), men så har man også brugt en hel dag på at panikke over de mulige sygdomsudsigter og drukket en masse vand, pakket sig ind i halstørklæder, badet i håndsprit, panikindkøbt citrusfrugter og forøget sit Treo lager.
Phew. Meget arbejde. Ja. Meeen, jeg er selvfølgelig ikke så situationsforladt, at jeg kaster sådan en bold op i luften uden at gribe den igen, så jeg har selvfølgelig en (delvis) løsning på problemet! Og løsningen er – som den ofte er det her i livet, er min erfaring – en god te. Simple as that.
Jeg er lige nu meget inde i en periode, hvor jeg nyder at kunne brygge ting sammen af de råvarer, naturen har at tilbyde, i stedet for at købe noget tørret, præfabrikeret te. Der er noget tilfredsstillende over at kunne lægge udelukkende gode ting i en gryde og koge dem, indtil de bliver til en drik, man rent faktisk får det godt af at drikke og endda kan lide bedre end almindelig te. Det får mig til at føle mig lidt som en god lille heks, og jeg er tosset med det! (Og ja. Jeg har helt sikkert set for meget The Good Witch på Netflix. Seriøst. Nogen skal stoppe mig).
Tillad mig at præsentere: min sygdomskurerende te med lakridsrod, ingefær, gurkemeje og kanel, som jeg skynder mig at brygge sammen, når jeg kan mærke det mindste antræk til sygdom. Jeg mistænker den for at være én af grundene til, at mine forkølelser bliver holdt nede, hvilket en lægeuddannet sikkert ville grine af, meeeen jeg er nu altså sikker på, at den er en smule magisk.
Hørte I dét?! MAGISK.
Den er varm, stærk og smager, i modsætning til de fleste ting, der hjælper mod sygdom, virkelig godt. Den har en dyb sødme fra lakridsroden, der får den til at smage lidt henad den gode lakridste fra Pukka (joo, I ved godt, hvad det er for én), og den beroliger halsen og sjælen på en måde, som kun en ærlig kop te kan gøre det.
Jeg håber ikke, at jeg er den eneste, der lige er krøbet sammen i et hjørne af min seng med en stor kop te (OKAY, og The Good Witch… Jeg tilstår!) og et tæppe?
Med ønsket om en god onsdag fyldt med åbne luftveje, lette hoveder og friskbrygget te!
Psst…
Hvis du er på udkig efter andre opskrifter på sygdomsbekæmpende te, så prøv f.eks.:
Hjemmelavet te med lakridsrod, gurkemeje, ingefær og kanel
Ingredienser
- 3 store lakridsrødder (ca. 50 gram)
- 1 stort stykke frisk ingefær (ca. 50 gram)
- 3-4 gurkemejerødder (40-50 gram)
- 2 kanelstænger á ca. 6 cm.
- 2 liter vand
Sådan gør du
- Jeg synes ikke, at det er nødvendigt at skrælle hverken gurkemeje eller ingefær, hvis det er økologisk. Hvis du alligevel gerne vil skrælle din gurkemeje, så husk at bruge handsker, da gurkemeje farver lige så meget som rødbede, bare på den meget ucharmerende gule måde. Skær ingefær og gurkemeje over i chunky stykker og hvis muligt, så knæk lakridsrødderne over i 2 eller find en gryde, der er stor nok til at de kan dækkes med vand.
- Kom alle ingredienserne i en gryde og giv det et opkog. Lad simre let i 60 minutter, indtil teen har en dyb farve og sødme fra lakridsroden.
- Drik teen med det samme eller lad den køle af og hæld den på et glas, der kan opbevares i køleskabet. Næste dag kan teen varmes op i en gryde. Jeg synes ikke, det er nødvendigt at si teen, men det er en smagssag.
- Jeg drikker teen, som den er, men hvis man synes, den er for stærk, kan man servere den med mælk eller sukker.
- Velbekomme og god bedring!
