Forvarm ovnen til 180 grader.
Beklæd en form, der ca. måler 22 x 22 cm med bagepapir.
Dræn kikærterne, og tag væsken (kaldet aquafaba) fra. Kom aquafaba i en helt ren skål, og pisk i nogle minutter med en elpisker, til den er helt hvid og skummende, og elpiskeren "trækker spor" igennem den.
Smelt den mørke chokolade over et vandbad i en varmefast skål.
Rør olie, sukker og vaniljesukker i skålen med den piskede aquafaba, og pisk sammen. Hæld den smeltede chokolade i, og rør til en jævn masse.
Sigt mel, bagepulver, salt og kakaopulver i en anden skål, og vend det i chokoladeblandingen.
Rør nødder og chokolade i dejen, og hæld dejen i formen.
Bag brownies i 50-60 minutter. Husk, at bagetider varierer uendeligt, så tjek til den undervejs. Den skal være "faldet sammen" og krakeleret på toppen. Hvis du stikker en tandstik i den, vil den ikke føles færdig – og det er meningen – men den skal ikke være wobbly.
Afkøl kagen i formen (her bliver tålmodighed virkelig sat på prøve, I know!), inden den skæres i firkanter.