Go Back

Death by Chocolate: Den bedste veganske chokoladekage med chokoladefrosting

Er du typen, der synes, at det eneste, der er bedre end chokolade, er mere chokolade? Så er det her den ultimative chokoladekage for dig. Overdådig vegansk chokoladekage i 3 lag med den bedste veganske chokoladefrosting både indeni og udenpå. Sig det med din bedste Janice-stemme: OH.MY.GAAAWD.
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid30 minutter
Antal: 8 personer

Ingredienser

Death by chocolate (dej til 3 kager)

  • 2.5 dl plantedrik
  • 2 spsk æblecidereddike
  • 375 gram hvedemel (6.5 dl)
  • 100 gram bagekakao/kakaopulver (2.5 dl)
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 220 gram sukker (2.5 dl)
  • 0.75 dl kold kaffe (85 gram)
  • 100 gram smørbar, smeltet
  • 200 gram smagsneutral soyayoghurt (2 dl)
  • 1 nip salt

Chokoladefrosting

  • 300 gram smørbar
  • 320 gram flormelis (5 dl)
  • 100 gram bagekakao/kakaopulver (2.5 dl)

Sådan gør du

Chokoladebunde

  • Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.
  • Bland plantedrik med eddike en skål, og stil til side i 5-10 minutter.
  • Kom alle tørre ingredienser i en skål, og brug en elpisker til at blande med kaffe, smeltet smørbar, yoghurt og plantedrik/eddikeblandingen.
  • Stil 3 smurte springforme (Ø20) klar, og kom fyldet ligeligt deri. Alternativt kan du bage bundene af 3 omgange, hvis du kun har en enkelt springform.
  • Bag i ovnen 20-25 minutter, indtil en kødnål kommer rent ud.
  • Lad bundene køle fuldstændigt af.

Chokoladefrosting

  • Mens bundene køler af, laves frostingen.
  • Kom smørbar i en skål, og brug en elpisker til langsomt at piske flormelis i lidt ad gangen, så du får en dejligt, luftig creme. Til sidst piskes kakaopulveret i.
  • Du kan opbevare frostingen i køleskabet et stykke tid, og tage den ud 10 minutter før kagen skal samles, så den kan nå at bløde lidt op. Smørbar smelter ret hurtigt, så der går ikke længe, før den bliver blød igen, når den har været på køl.

Samling af kagen

  • Kom en bund på et kagefad, og brug en spatel til at smøre et godt lag frosting på. Kom den næste bund på, smør med et lag frosting, og læg til sidst toppen på. Smør et godt lag på toppen, og arbejd dig derefter ned af siderne. Det er lidt noget gratværk at smøre frosting på siderne, men den smager heldigvis lige så fantastisk, selvom den ikke bliver køn.
  • Når kagen er smurt op, opbevares den bedst på køl, så du er sikker på, at frostingen ikke smelter. Især hvis det er en varm dag, kan det være en god idé.
  • Men derudover er der ikke meget andet at sige, end: Spis for livet!