Go Back

Gammeldaws vegansk æblekage med rasp

Min yndlingsopskrift på helt, helt simpel æblekage med rasp, æblegrød, nødder og flødeskum. Det bliver ikke rigtigt bedre, gør det dét?
Tilb. tid30 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

Æblegrød

  • 1 kg madæbler
  • 1 dl vand
  • 1/2 vaniljestang eller 1 tsk. vaniljesukker
  • 3 spsk. sukker

Æblekagerasp

  • 20 gram Smørbar
  • 200 gram almindelig rasp
  • 2 spsk. sukker
  • 1 nip salt

Topping

  • Vegansk flødeskum (fx Alpro)
  • Hakkede mandler

Sådan gør du

Æblegrød

  • Skræl æblerne og fjern kernehus. Skær dem i mindre stykker og læg dem i en gryde med vand, vanilje og sukker. Bring i kog og lad det koge sammen, indtil æblerne er kogt ud (det tager ikke mere end 15-20 minutters tid). Tag af varmen og stil til afkølning.

Æblekagerasp

  • Kom hele baduljen på en pande ved middel varme og rør rundt, indtil det har fået farve. Her skal man lige være vaks, for det kan virkelig nemt brænde på.

Servering

  • Byg et glas op først med rasp, så æblegrød, så rasp igen – og top med en kæmpe klat flødeskum af soyafløde + lidt hakkede mandler. Jeg brugte Soya Cuisine fra Alpro, som jeg synes er så fin til formålet.