Go Back

Lynhurtige stegte nudler med soya, forårsløg og sesamfrø

Den bedste opskrift, når det hele skal være lidt nemt. Perfekt til frokost på hjemmekontoret eller som en virkelig nem aftensmad. Hvem kan ikke lide nudler?
Tilb. tid20 minutter
Antal: 2 personer

Ingredienser

  • 250 gram nudler
  • 1/2 dl soya
  • 2 spsk. risvinseddike
  • 3 spsk. sesamolie
  • 1/4 tsk. sort peber
  • 1 spsk. sukker
  • 1 spsk. solsikkeolie
  • 1 stort bundt forårsløg, hakket
  • 3 spsk. ristede sesamfrø

Sådan gør du

  • Kog nudlerne i en gryde med kogende vand i 4-5 minutter eller efter anvisning på pakken. Rør rundt i dem, så de ikke klumper sammen. Dræn i en sigte og hæld over med koldt vand, så tilberedningen stopper.
  • Mens nudlerne koger, kan du gå i gang med marinaden. Bland sesamolie, soya, risvinseddike, sukker og sort peber sammen og sæt til side.
  • I en stor pande eller wok varmes 1 spsk. solsikkeolie op. Steg de hakkede forårsløg heri ved høj varme i 30 sekunders tid, indtil de lige når at blive lidt tilberedt.
  • Tilsæt nudlerne og marinaden til panden og brug en tang til at blande rundt, indtil nudlerne er helt dækkede af marinaden og er blevet gennemvarme. På det her tidspunkt er det ret svært at kontrollere sig selv!
  • Server med lidt frisk forårsløg på toppen og drys med ristede sesamfrø. Server med ingen selvkontrol og evt. en lille limebåd