Go Back

Veganske Double Chocolate Chip Cookies

Sprøde, chewy cookies med massevis af chokolade. En opskrift som aldrig slår fejl!
Antal: 17 cookies

Ingredienser

  • 110 gram Smørbar Blok
  • 200 gram brun farin
  • 1 tsk vaniljepasta
  • 1 spsk Maizena blandet med 1 spsk vand
  • 180 gram hvedemel
  • 2 spsk plantedrik
  • 1 tsk bagepulver
  • salt
  • 200 gram vegansk chokolade, hakket

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 190 grader. Stil to bageplader med bagepapir frem.
  • Pisk smør, sukker og vanilje sammen til en luftig masse med en elpisker. Tilsæt Maizena-blandingen og rør sammen.
  • Tilsæt mel, bagepulver, et nip salt og plantedrik og rør videre, indtil det er en tyk dej.
  • Hak chokolade og vend i dejen med en dejskraber eller grydeske.
  • Brug en teske til at sætte klatter på bagepladerne med god afstand mellem dine cookies. Brug fingrene til at presse dem lidt flade. Jeg får 17 cookies ud af min portion.
  • Bag i ovnen 9-10 minutter, indtil de er gyldne og sprøde (husk at bagetider varierer og ovne er meget forskellige, så hold godt øje med dem). Jeg kan personligt godt lide cookies, som er til den mørke side, så det kan sagtens være, at dine ikke skal have nær så længe.
  • Tag ud af ovnen og overfør dine cookies til afkølning på en bagerist. Lad dem køle helt af, før du spiser dem. Opbevar i en lufttæt beholder ved stuetemperatur eller i køleskabet.
  • Velbekomme!