Kom tahin, citron og presset hvidløg i en lille skål. Top med lunkent vand og rør sammen, indtil dressingen har en god konsistens. Start med ½ dl og arbejd dig ud derfra. Jeg brugte tahin fra Urtekram, og den er meget fast, så når man starter med at røre, vil det føles som et umuligt projekt, men man skal bare blive ved - pludselig er det blevet til dressing. Smag dressingen til med salt og peber. Den må godt smage ret kraftigt af salt, for når man blander salaten sammen, er det dressingen, der tilfører salt til retten.