Go Back

SIMPEL THAISUPPE MED INGEFÆR OG CITRONGRÆS

Tip: Hvis du vil forvandle din thaisuppe til nudelsuppe, så kom de tørrede nudler direkte ned til suppen og lad koge med de sidste 5 minutter. I øvrigt kan du med fordel tilsætte kikærter eller linser, fisk eller kød (hvis du spiser det).
Forb. tid10 min
Kogetid20 min
Samlet tid30 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 tsk kokosolie
  • 1 frossen wokblanding (500 gram)
  • Saft og skal fra 2 lime
  • 2 citrongræs, halveret på langs
  • Stilke fra 1 bundt koriander (kan udelades)
  • 2 spsk soya (eller fiskesovs, hvis du spiser det)
  • 1 stort stykke revet ingefær
  • 1 stor spsk rød karrypasta
  • 2 dåser kokosmælk (12-14 %)
  • ½ liter grøntsagsbouillon

Topping

  • Frisk koriander
  • Hvidløgsspirer
  • Evt. nudler eller ris

Sådan gør du

  • Varm en lille smule kokosolie op i en stor gryde og steg den frosne wokblanding i et par minutter. Tilsæt saft og skal fra 2 lime, revet ingefær (så meget som du kan lide - jeg kan lide at bruge et stykke på størrelse med en tommelfinger), 2 halverede citrongræs, karrypasta, soya og finthakkede stilke fra et bundt koriander. Steg lidt videre, ca. 1 minut.
  • Tilsæt de 2 dåser kokosmælk og bouillonen og rør godt rundt, indtil den tykke del af kokosmælken har opløst sig. Giv et let opkog og lad simre ved lav varme i 20 minutter. Suppen skal helst ikke koge for meget, da kokosmælk i så tilfælde kan skille, men den skal varmes godt igennem.
  • Smag til med ekstra soya, tag citrongræsset fra og server i store skåle, evt. med ris eller nudler til. Top med store håndfulde koriander og hvidløgsspirer og spis, spis, spis.

Noter

Suppen er endnu bedre dagen efter, hvor smagene har trukket, så hvis du f.eks. skal have gæster, er det helt ideelt at lave suppen dagen før og varme den nænsomt op, når du skal bruge den.