Vegansk smøreost
Udskriv

Vegansk 'smøreost' på den nemme måde

Vegansk smøreost kan varieres i det uendelige, og det vil jeg da virkelig anbefale, at man gør. Det vigtigste er citron og gærflager, så osten kan blive dejligt tyk - men ellers er der ingen regler!
Forb. tid5 min
Køletid1 d
Samlet tid1 d 5 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 200 gram sukkerfri soyayoghurt Jeg bruger den neutrale Go On fra Alpro. Den er ret tyk i forvejen og er derfor god til formålet.
  • 5 spsk gærflager
  • 1 fed hvidløg
  • 1 forårsløg
  • ½ tsk røget, sød paprika
  • ½ tsk løgpulver
  • ½ tsk fint salt
  • Saft fra 1 citron
  • 1 bundt persille

Sådan gør du

  • Kom soyayoghurten i en skål og tilsæt alle ingredienserne. Brug saften fra hele citronen og tag skal fra ½. Hak persille og forårsløg så fint, som du gider. Rør godt rundt og smag til. Overfør til to mindre forme, dæk til med husholdningsfilm og stil i køleskabet 24 timer. Efter 24 timer skulle den gerne være stivnet så tilpas meget, at den ikke længere føles som dip, men mere som noget, der kan smøres på brød. Velbekomme!