Hjemmelavet vegansk kakaopulver til varm kakao
Udskriv

Hjemmelavet vegansk kakaopulver

Basen for hjemmelavet kakaopulver er en god kvalitetskakao og lidt sukker - resten er fri leg. Jeg kan lide at tilsætte ting som gurkemeje og kanel til min kakao, men hvis der er krydderier, du ikke har, eller bare noget andet, du har lyst til, så fyr den af! Kakao opbevares i en lufttæt beholder og kan holde sig... Well, jeg vil nødigt sige for evigt, men: for evigt.
Tilb. tid5 min
Samlet tid5 min
Antal: 1 glas

Ingredienser

  • 10 spsk god kvalitetskakao
  • 2 spsk rørsukker
  • 2 tsk gurkemeje
  • 2 tsk kanel
  • ½ tsk salt
  • 1/4 tsk cayenne
  • 1/4 tsk kardemomme

Sådan gør du

  • Bland alle ingredienser sammen og hæld i en lufttæt beholder.
  • Når du skal lave din kakao, så varm din yndlingsplantedrik op i en gryde og rør nogle skefulde kakaopulver i med et piskeris. Bliv ved med at røre i den jævnligt, indtil den lige kommer op at koge og tag den så af varmen. Jeg kan bedst lide at bruge mandeldrik, fordi det er så cremet, men alt kan bruges. Jeg bruger ca. 2 spsk kakaopulver til 3 dl plantedrik, og det giver en god, stærk, cremet kakao, men prøv dig frem. Velbekomme!