Forvarm ovnen til 190 grader.
Rens kartoflerne godt og skær dem i tynde skiver. Det er ikke nødvendigt at skrælle dem.
Læg den frosne spinat en varm pande sammen med lidt vand. Imens spinaten tør op, lægges ost, det hakkede løg, hvidløg og creme fraiche op i en skål. Tilsæt det optøede spinat til skålen og bland det godt. Smag til med salt og peber.
Stil spinat/osteblandingen til side. Hæld fløde, mælk, muskat, rosmarin, chili og lidt salt og peber i en stor gryde og varm det op ved medium varme. Husk at røre i det ofte. Giv fløden et opkog og sluk herefter for varmen. Tilsæt kartoffelskiverne til gryden og rør dem nænsomt rundt.
Læg 1/3 af kartoflerne i et mellemstort fad og drys med salt og peber. Top med 1/2 af oste/spinat blandingen. Gentag med 1/3 af kartoflerne, salt og peber, og den sidste halvdel af osteblandingen. Slut af med de sidste kartofler, salt og peber og det fløde, der evt. er tilbage i gryden.
Dæk med sølvpapir og bag i ovnen i 45 minutter. Tag herefter sølvpapiret af og bag yderligere 20-25 minutter, indtil den er gylden og boblende.
Lad hvile 5-10 minutter inden servering.