Go Back

Hjemmelavet grøntsagsbouillon

Denne opskrift ender med ca. 2 liter færdig bouillon.
Forb. tid5 min
Kogetid2 t
Samlet tid2 t 5 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

Grøntsager

  • 3 kartofler (med skræl)
  • 3 stængler bladselleri
  • 3 gulerødder (med skræl)
  • 2 løg (med skal)
  • 4 fed hvidløg (med skal)
  • 1 rødbede (mest til farve - kan udelades)
  • ½ knoldselleri

Urter

  • 1 bundt frisk persille
  • 1 spsk hele peberkorn
  • 5 laurbærblade
  • 1 spsk tørret timian

Væske

  • 3-3,5 liter vand

Sådan gør du

  • Hak alle grøntsagerne i chunky stykker. Giv hvidløgene et tryk med den flade side af en kniv, så de åbner sig. Jeg griller mine grøntsager i ovnen ved højeste varme, indtil de er brune i kanterne, men dette trin kan springes over. Alternativt kan de brunes af på en pande.
  • Tag grøntsagerne ud af ovnen og kom dem i en stor suppegryde. Tilsæt herefter urterne og koldt vand.
  • Giv bouillonen et opkog og skru herefter ned på lav varme. Lad simre i 1-2 timer.
  • Vent med at hælde i bøtter, indtil bouillonen er helt afkølet. Si den igennem din fineste sigte, så kun den klare væske er tilbage. Opbevar et par dage i køleskabet eller frys det ned - så er der altid bouillon klar, når du skal lave suppe.