Go Back

Burritos med søde kartofler og grønkål

Forb. tid20 minutter
Tilb. tid30 minutter
Samlet tid50 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 2 spsk olie
  • 2 løg, hakket groft
  • 5 fed hvidløg, hakket fint
  • 1 spsk kanel
  • 1 spsk spidskommen
  • 1 tsk stødt chili
  • 3 spsk soya
  • 400 gram hvide bønner
  • 500 gram søde kartofler (5 små)
  • 2,5 dl grøntsagsbouillon
  • salt og peber
  • 250 gram finthakket grønkål
  • 8 små tortillas
  • 3 avokadoer, skåret i mindre stykker

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 200 grader.
  • Skræl de søde kartofler og skær dem i chunky tern. Sæt dem til kogning i en gryde med rigeligt vand og lad dem koge i ca. 10 minutter, indtil de er møre.
  • Varm olien op på en stor pande ved medium varme. Steg løg og hvidløg ca. 5 minutter, indtil de er bløde og begynder at brune i kanterne. Tilsæt herefter spidskommen, kanel, chili og soya og fordel godt.
  • Hæld de hvide bønner på panden og mos dem godt ned i løgene med en kartoffelmoser eller en gaffel, indtil ca. 3/4 af bønnerne er most.
  • Hæld vandet fra de søde kartofler og mos dem i gryden, enten med en kartoffelmoser eller en stavblender. Overfør herefter mosen til panden og hæld 2,5 dl grøntsagsbouillon ved. Rør rundt og lad det simre 1-2 minutter, indtil bouillonen er opsuget.
  • Til sidst fordeles grønkålen i fyldet. Lad det varme med et par minutter, indtil det er faldet ned og er blevet en integreret del af fyldet.
  • Smag til med salt og peber.

Samlingen

  • Læg 2 spsk fyld i midten af en tortilla. Top med 1 spsk avokado. Fold enderne ind og rul sammen. Læg side om side i et fad, så tæt som muligt. Hvis der er fyld tilbage, så fordel det ovenpå.
  • Bag i ovnen i ca. 30 minutter, indtil de er varme og gyldne på toppen. Server med guacamole, salsa eller en salat.