Go Back

Verdens bedste kartoffelbåde

Forb. tid5 minutter
Tilb. tid50 minutter
Samlet tid55 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 kg kartofler (med skræl)
  • 0,75 dl solsikkeolie
  • 1 spsk salt
  • 2 spsk maizena
  • 2 tsk paprika
  • 1,5 tsk oregano
  • 0,5 tsk sort peber
  • 0,25 tsk stødt chili

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  • Skyl kartoflerne godt, så der ikke sidder rester af jord. Halver dem og skær dem derefter i både. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Bland maizena, salt og krydderier i en lille skål og drys dem udover kartoflerne. Hæld derefter olien over og fordel med hænderne, indtil alle kartofler er dækket af olie og krydderier. Sørg for at fordele dem godt på bagepladen, så de ikke ligger oven i hinanden.
  • Vask hænderne (det er nødvendigt!), sæt kartoflerne i ovnen og bag dem i 30 minutter. Husk at røre i dem ind imellem. Skru herefter ovnen over på grill og bag kartoflerne i yderligere 20 minutter, indtil de er helt sprøde. Hold øje med dem - jeg kan bedst lide, når de næsten når at blive en smule brændte i kanten, men tag dem ud, når du synes, de ser perfekt gyldne ud.