Start med at hakke løg, bladselleri og gulerødder meget fint, eller lav den dovne og kør dem i food processoren. Varm lidt olie op i en stor gryde ved medium varme og steg grøntsagerne i 3-5 minutter, indtil det meste væske er fordampet.
Tilsæt resten af ingredienserne til gryden og rør det godt sammen. Skru ned på lav varme, når sovsen koger, og lad det simre UDEN låg i ca. 60 minutter, indtil linserne er møre, og væsken er kogt væk, så der tilbage er en tyk, velsmagende sovs. Tilsæt evt. mere mælk undervejs, hvis den koger for hurtigt ind.
Når sovsen er færdig, smages den til med salt, peber og evt. flere krydderier.
Server sammen med et bjerg af pasta og lidt frisk basilikum på toppen. Sovsen kan holde sig i op til en uge i køleskabet og bliver kun bedre af at stå et par dage, så den er perfekt til at lave et par dage i forvejen. Velbekomme!