Cauliflower Ranch Sandwich
En perfekt måde at få brugt det halve blomkålshoved, du har liggende i grøntsagsskuffen: Skær det i skiver, paner det i spicy frituredej, og steg det i rigelige mængder olie, så det bliver helt sprødt og lækkert. Åh, så godt!
Antal: 4 personer
- 1/2 blomkål, skåret i skiver á 1-2 cm tykkelse
Frituredej
- 1 spsk kværnet hørfrø
- 3 spsk lunkent vand
- 1/2 dl hotsauce Alt hotsauce/chilisauce kan bruges. Jeg brugte en, man kan få i Føtex, som hedder "Franks Hotsauce". Hvis du i steder bruger chilipaste, skal du nok bruge noget mindre.
- 2 dl hvedemel
- 1.5 dl danskvand eller øl
- 2 spsk olivenolie
- 1 spsk hvidløgspulver
- 1 tsk fint salt
- 1/2 tsk. bagepulver
- Friskkværnet sort peber
Til sandwichen
- Ciabattabrød
- Vegansk mayonnaise, pesto, salat, løg, tomat
Pisk dejen sammen med et piskeris, og smag, om den mangler noget. Den skal gerne have så tyk en konsistens, at den kan coate blomkålen uden at glide af. Sådan lidt alá vaffeldej eller smeltet is.
Dyp hvert stykke i dejen, og steg i en generøs mængde olie, til den er gylden og sprød. Vend halvvejs, så den får god varme på begge sider.
Læg i en sandwich eller bolle med masser af mayo, pesto og dit foretrukne grønt. Selv tak!