Go Back

Lav dine egne veganske spejlæg

Tilb. tid30 minutter
Antal: 10 spejlæg

Ingredienser

"Æggeblomme"

  • 180 gram butternut, skrællet og skåret i små tern
  • 1 spsk gærflager
  • 2 spsk maizena
  • 2 spsk vand
  • 2 spsk olivenolie
  • ¼ tsk sort peber
  • 1/4 tsk sort salt/kala namak (kan udelades, men giver en mere ægget smag)
  • 1 nip fint salt

"Æggehvide"

  • 1 dl rismel
  • 1 dl havre cuisine (kokosmælk kan også bruges)
  • 6 spsk vand
  • Lidt fint salt

Sådan gør du

"Æggeblomme"

  • Skræl butternut, og kog stykkerne helt møre.
  • Blend de kogte stykker sammen med resten af ingredienserne, indtil det er en helt fin puré.

"Æggehvide"

  • Rør alle ingredienserne sammen i en skål.

Stegning

  • Varm olie op på en pande ved middelhøj varme.
  • Hæld æggehvide på, og lad det stege et par sekunder. Læg en skefuld æggeblomme ovenpå.
  • Læg låg på panden, og steg i 30 sekunder-ish, indtil ægget er letbrunet i kanterne.
  • Tag af varmen, og spis, som du normalt ville spise dit spejlæg. Haps!