Go Back

Hjemmelavet Bounty med kun 3 ingredienser

Jeg laver min Bounty med ristet kokosmel, fordi det giver en dybere smag og bare er absurd lækkert, men hvis du vil spare et par minutter, kan det godt springes over.
Tilb. tid15 minutter
Ventetid30 minutter
Antal: 15 stk

Ingredienser

  • 150 gram kokosmel
  • 150 gram friske dadler, udstenede
  • Havsalt
  • 150 gram god, mørk chokolade

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 180 grader.
  • Kom kokosmel på en bageplade og bag i ovnen 3-5 minutter, indtil det har en lækker, brun farve. Hold øje med det, for det tager hurtigt farve og må ikke brænde på.
  • Kom kokosmel i en food processor sammen med de friske, udstenede dadler og et godt drys havsalt. Blend, indtil dejen har samlet sig til en klistret masse, du kan forme i hænderne. Du skal IKKE tilsætte væske, for dejen skal nok samle sig.
  • Form til mundrette størrelser (jeg laver mine ret små, da jeg tror det bliver voldsomt med så store Bountys). Smelt noget god, mørk chokolade over et vandbad og dyp dine Bountys deri.
  • Stil i køleskabet, indtil chokoladen er stivnet og spis med velbehag. Holder sig friske i køleskabet op til en uge.